Tak for denne gang.

Efter en meget lang stilleperiode her på siden, og en masse tanker, er jeg kommet frem til en konklusion om at sige farvel og tak for denne gang. Jeg har ikke tid, overskud eller motivationen for at fortsætte med bloggen lige nu, og jeg ved ikke hvornår dette overskud kommer tilbage, så det er et farvel på ubestemt tid. Måske kommer der aldrig flere indlæg på bloggen, måske gør der.

Farvel og tak – det har været en tid jeg har nydt. Jeg har været glad for alle kommentarerne, arrangementerne, oplevelserne og de gode stunder der har været i forbindelse med bloggen. Jeg håber, at jeg en dag kan komme tilbage.

Continue Reading

Forfatterinterview: Katja L. Berger

I anledningen af min anmeldelse af De 7 Synder af Katja L. Berger, har jeg været så heldig, at få lov at stille Katja nogle spørgsmål. Herunder kan du læse spørgsmålene og Katjas svar. Det var rigtig sjovt at få lov til at prøve at lave et forfatterinterview, og jeg håber at i nyder det lige så meget som mig.

Hvis du skulle beskrive dit forfatter-jeg med 3 ord, hvilke 3 ord ville du så bruge?
Uh … Jeg tror faktisk ikke at mit forfatter-jeg er så forskellig fra mit private jeg. Jeg har tendens til at falde i staver/forsvinde ind i mit eget hoved, og jeg er møghamrende perfektionistisk. Men det gælder både privat og som forfatter. Men jeg er nok mere impulsiv som forfatter. Jeg har lettere ved at gå i gang med en helt ny ide som forfatter, end jeg har med mit arbejde og privatliv.

Hvad var din største inspiration, da du skrev De 7 Synder?
Min første inspiration til De 7 synder handlede faktisk ikke om noget i bogen, men om princippet i at skrive én fantasybog, der ikke skulle efterfølges af flere. Det var først efter lidt tid, at jeg begyndte at spekulere over hvad jeg reelt set ville med bogens plot og miljø, og da først prologen var skrevet, gav den sig selv og voksede kapitel for kapitel. En af de første egentlige tanker om plottet drejede sig omkring hvorfor Gud aldrig skabte sig en reel familie/ligesindede af samme slags som ham selv. Derfor tog jeg de 7 dyder og gjorde dem til guder – Og så kom de 7 dødssynder naturligt derefter.

Hvad er dit eget yndlingscitat fra De 7 Synder?
Fra de 7 synder er det et citat fra starten af bogen. Det er Aisha der siger det til Kane og det bliver ret skelsættende for hans eventyr:

”Nogle gange pålægges der os et ansvar, en forventning, som vi ikke kan modsige eller ændre.”

Jeg er vild med det, fordi det er et af de steder i bogen, der er enormt personligt for mig. Jeg tror på at alle mennesker kan gøre hvad de vil her i livet. Men nogle gange forventes vi at gøre noget, som vi ikke bare lige kan modsige eller ændre, uden at det har store konsekvenser. Jeg ville ønske at vi sommetider var modige nok til at overveje at gøre det. Men må jeg vælge en hel passage, så er mit favoritsted i hele bogen side 285-286, hvor Kane møder Misundelse for anden gang. Den scene blev skrevet midt om natten, og er det mest personlige og ærlige selvbillede jeg har skrevet ind i bogen.

 Var der nogen der ikke troede på dit projekt i forløbet med De 7 Synder, som du endte med at overraske?
I så fald sagde de det ikke højt (til mig).

Hvor længe havde du haft grundidéen til De 7 Synder – og hvordan kom du fra idé til bog?
Jeg gik faktisk ikke særlig længe med tankerne omkring den, før jeg begyndte at skrive. Oprindeligt var det bare meningen at se om jeg overhovedet kunne skrive noget, der kunne omdannes til en hel bog. Men det fantastiske ved første udkast, er at det bliver skrevet. Så selvom første råmanus ikke just var perfekt, fandt jeg ud af at jeg kunne. I dag er jeg glad for at jeg bare gik i gang, i stedet for at spekulere på alt muligt.

Indeholder Sjælehenteren nogle elementer, der oprindeligt var til De 7 Synder, men som du måtte redigere væk?
Nej, de er meget forskellige, så jeg har ikke taget noget ubrugt med mig. Men jeg har taget nogle af mine moralske overvejelser med mig, og leger endnu mere med religionen i Sjælehenteren.

Hvad skal dine læsere glæde sig allermest til, mens vi venter på Sjælehenteren?
Hm … En fantasyhistorie med masser af action og drama. Læsere der længes efter den sødeste kærlighedshistorie bliver slemt skuffet, men der er action og fart over feltet. Og så er Raven verdens sejeste kickass sjælehenter, som jeg heldigvis har haft held med at gøre ret humoristisk.

Hvilke bøger vil du anbefale til de, der elskede De 7 Synder?
Kristin Cashores bøger er jeg selv meget glad for, og lektøren sammenlignede da også De 7 synder med hendes værker, ”Katsas fortælling” og ”Flammes fortælling”. Hun har skrevet andre, men de er ikke oversat. Ellers vil jeg sige Nick Clausen ”Den sidste vindrytter” og de klassiske Tamora Pierce og Trudy Canavan.

Både De 7 Synder og Sjælehenteren er fantasy – kan vi forvente andet fra dit forfatterskab i fremtiden?
Jeg besvarede faktisk et lignende spørgsmål sidste år, hvor jeg var sikker på at svaret var nej. Men så meldte Hannah sig på banen, og i dag kan jeg med stolthed sige ja. Hannas historie ”Hvor jeg hører til” er pt ved at blive skrevet i sine fulde længde, og er forhåbentlig den næste udgivelse på programmet, ud over efterfølgerne til Sjælehenteren. Derudover har jeg færdigplottet yderligere to projekter, begge serier. En fantasyserie for de yngre læsere og en dystopisk sci-fi serie for teenagere/ældre læsere, som vil vide om jorden kan reddes fra undergang …

Continue Reading

“De 7 synder” af K.L. Berger

Titel: De 7 synder
Forfatter(e): K.L. Berger
Serie: 
Sideantal: 312
Forlag: DreamLitt
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forfatteren.

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.

Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

Sidste år var jeg til et arrangement med den tidligere bogblogger Katja Berger. Hendes bog var færdig og klar til udgivelse. Vi var en hel flok bogbloggere afsted, hørte om Katjas proces fra idé til bog og havde en masse gode snakke. Det var en virkelig speciel og god oplevelse – specielt når man på forhånd ved hvem forfatteren er, og har læst med hos hende.

Og nøjagtig den samme følelse havde jeg, mens jeg læste hendes bog. Som ret ny i fantasy-verdenen (på det tidspunkt), var jeg ret kræsen over hvad jeg kunne lide og hvad jeg ikke kunne lide. Og derfor blev jeg også glædeligt overrasket, da siderne her vendte sig selv. Allerede fra første møde med Kane, vores hovedperson, og helt frem til mit farvel med ham, var jeg fuldstændig opslugt.

Vores hovedperson er en meget selvstændig person. Og alligevel kommer Aisha, den mystiske pige, ind og viser ham en anden verden, hvor han skal være selvstændig på ny. Man følger deres rejse tæt – man føler deres glæde og deres sorg. Katja har formået at skrive en bog, hvor det ikke var til at stoppe med at læse videre. Jeg læste det meste af bogen i ét ryk, for jeg følte slet ikke, at jeg kunne lægge den igen.

Jeg synes tit jeg har oplevet, at når en fantasy-forfatter kommer med sin debutbog, så er der en del ting, som forfatteren lige skal have lært – specielt med opbygning af universer. Det kan man ikke mærke på denne bog. Det hele er så flydende og så gennemtænkt. Det var en fornøjelse at læse. De sidste  sider i bogen gjorde det allerbedst. Her fløj man igennem, kunne ikke få nok – og det var ligesom om mine øjne slet ikke kunne følge med min hjernes læsetempo.

Det er bestemt ikke det sidste jeg har læst af Katja – jeg glæder mig allerede til der kommer mere!

Continue Reading

“Ildbarnet” af S.K. Tremayne

Titel: Ildbarnet
Forfatter(e): S.K. Tremayne
Serie: 
Sidetal: 361 sider
Udgivelsesår: 2017
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Det er som om, alting falder på plads for Rachel, da hun gifter sig med enkemanden David og opgiver singletilværelsen i London til fordel for det smukke landsted Carnhallow i Cornwall. David er både flot og rig – og far til en usædvanligt smuk og kærlig lille dreng: Jamie.
Men kort efter brylluppet begynder Jamie at ændre adfærd. Han kommer med dystre forudsigelser og hævder at have set sin afdøde mors genfærd. Snart får Rachel bange anelser: Hvad skete der egentlig med Jamies mor – og havde David noget med hendes død at gøre…?
Mens Rachels drøm om det perfekte liv langsomt forsvinder, lægger vintermørket sig over Carnhallow og med det angsten og bekymringen. For tænk hvis Jamies seneste forudsigelse holder stik: Du dør, før det bliver jul.

Dette er min anden bog af S.K. Tremayne. Jeg glædede mit rigtig meget til at komme igang med at læse den – og da jeg først gik igang, må jeg indrømme at jeg var lidt skuffet. Den brugte utrolig lang tid på at beskrive omgivelser, personer og tanker, uden egentlig rigtig at komme nogle vegne. Jeg ventede længe på, at bogen rigtig gik i gang.

Men da den så kom igang! Jeg fløj afsted det meste af bogen, og siderne vendte næsten sig selv. Der var få afsnit, hvor beskrivelserne igen tog over, og det var lidt som om, at min krop slet ikke kunne kapere disse beskrivelser, for jeg ville så gerne have mere af historien.

Jeg anede aldrig hvad det næste der ville ske var, jeg kunne ikke regne noget ud, jeg sad blot tilbage med åben mund og polypper. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, eller hvad det egentlig var, jeg lige har læst. Når der på forsiden står det er en psykologisk thriller, kan jeg ikke sige andet end, DET ER DET. Med store blokbogstaver. På den virkelig fede måde!

Og det er ikke kun læseren der bliver rundforvirret og kastet rundt i fortællingen. Også karaktererne – de ændrer sig, nogle mere end andre, og deres tanker i dét, som de tror er virkeligheden, flyver rundt til alle sider. Det fungerer rigtig godt, at det på dén måde ikke kun er læseren, der ikke aner hvad der foregår. Selvfølgelig skal det nævnes, at det er således i mange bøger, men S.K. Tremayne har formået at gøre det på en helt anden måde – en måde, jeg endnu ikke før har oplevet. Det er noget helt andet.

Selvom mange nok ikke vil være enige med mig, så var jeg rigtig glad for Jamie. Han var, på ydersiden, og måske også lidt på indersiden, en rigtig skøn dreng. Jeg elskede afsnittene med ham og Rachel.

Det er bestemt ikke den sidste bog jeg har læst af S.K. Tremayne. Jeg sidder tilbage og vil have mere. Og jeg vil have mere lige nu!

Continue Reading

Jeg glæder mig til…

Vi er over halvvejs med dette år. Der er ikke lang tid til, at et nyt begynder. Men inden vi er klar til et årsskifte, er der lige nogle udgivelser først. I dette indlæg har jeg samlet nogle af de udgivelser, som jeg glæder mig allermest til for resten af året.

I august er der en god blanding. Jeg glæder mig rigtig meget til Lyset vi mistede, som lyder rigtig spændende. Og så glæder jeg mig ekstremt meget til Sendt til tælling. Jeg har endnu ikke læst ret meget fra Flamingo, men mange af deres bøger har fået rigtig meget ros ved de andre bogbloggere, så da jeg læste beskrivelsen af denne, besluttede jeg mig for, at denne ville være det perfekte sted at starte.

I september kommer der en del YA-bøger, og en af dem jeg glæder mig mest til er Kongens lænker. Det er den tredje bog i serien Red Queen, og jeg var rigtig glad for den første. Anden bog i serien er på min TBR-liste, og den skal læses inden for den nærmeste fremtid, så jeg er klar til denne når den udkommer.

I oktober fortsætter min glæde over Flamingo. Desuden kommer der også Uden forbehold af SJ Hooks. SJ Hooks er også blevet rost meget af de andre bogbloggere, og derfor glæder jeg mig også til at stifte bekendtskab med hende. Derudover kommer der også nyt fra Jojo Moyes. Jojo Moyes har jeg elsket siden jeg første gang læste noget af hende, og jeg har efterhånden alle hendes bøger hjemme på reolen. Og den nye, I ly for regnen, skal selvfølgelig også ejes og læses.

I november kommer der nyt fra både Colleen Hoover og Jay Asher. Colleen Hoover er et nyt bekendtskab for mig i år, men ikke desto mindre er jeg helt vild med de bøger jeg har læst af hende. Den hype der er omkring hendes bøger er så velfortjent, og jeg glæder mig derfor også rigtig meget til at læse 9. november. Jay Asher kender vi fra Døde piger lyver ikke og den dertilhørende serie på Netflix, 13 Reasons Why. Han kommer med en ny bog, At se lyset, og den glæder jeg mig også rigtig meget til – for Døde piger lyver ikke gik direkte i hjertet på mig, og har også efterladt så mange spor, at jeg er rigtig spændt på at se, hvad forfatteren ellers kan.

Er der nogle bøger i glæder jer til?

Continue Reading

“Jeg er pilgrim” af Terry Hayes

Titel: Jeg er pilgrim
Forfatter(e): Terry Hayes
Serie: Pilgrim #1
Sidetal: 798 sider
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2017
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Er det muligt at begå den perfekte forbrydelse?

En ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk.

En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol.

En berygtet syrisk biotekekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus.

De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan.

Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejse.

Pilgrim.

Da jeg først modtog denne bog fra forlaget, havde jeg 2 forhåndsindtryk. Allerførst så jeg på bogen og var meget overrasket hvor gennemført den var. Bogen er sort rundt i kanten og der er så vildt mange detaljer hen ad forsiden, så jeg blev helt betaget. Dernæst blev jeg skræmt – for der er godt nok mange sider! Men jeg var klar, for jeg havde kun hørt gode ting om bogen, og den kunne passende blive mit sommerprojekt. Og et projekt, det blev det til.

Bogens handling starter med det samme. Man bliver kastet ind i universet af død, hemmeligheder og forbrydelser. Det er en start, som jeg rigtig godt kan lide, idet jeg så ikke sidder og venter. Jeg var fanget lige fra første ord. Spændingskurven har en næsten konstant stigning. Og så ved jeg faktisk ikke, om jeg vil kalde den en spændingskurve, for denne bog indeholder ikke blot spænding – også uhygge! Jeg var bange flere gange, og dermed ret glad for, at jeg ikke var alene hjemme. Jeg låste døren og lukkede alle vinduer.

Det er en bog, der er tung at læse. Med det mener jeg, at den er rigtig lang, der er rigtig mange ting man får af vide, og det hele skal lige passe sammen. Jeg måtte indimellem læsningen tage et par dage, hvor jeg lige tænkte over hvad jeg havde læst, inden jeg fortsatte. Det var ikke fordi jeg var træt af bogen, men en tænkepause var tiltrængt, for at kunne være holdt fast i handlingen igen. Hvis ikke jeg havde holdt disse tænkepauser, tror jeg, at jeg var blevet forvirret. Jeg tror meget af handlingen havde været uklar, for der var virkelig meget at holde styr på.

Vores hovedperson er speciel. Han har oplevet nogle ting der gør, at hans handlinger også er derefter. Jeg måtte indimellem stoppe op, fordi jeg ikke helt forstod hvad han ville med en bestemt handling. Men jo længere man nåede ind i bogen, jo mere lærte man ham også at kende – og vores hovedperson har en mening med alting. Det er jeg ret sikker på.

Det tog mig lang tid at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om bogen. For den er lang. Og kompleks. Der sker så mange ting, det var somme tider svært at følge med. Men her, knap 14 dage efter endt læsning, kan jeg stadig mærke uhyggen i kroppen. Der er stadig scener som skræmmer mig. Nu vil jeg bare have mere!

Continue Reading

“Måske en dag” af Colleen Hoover

Titel: Måske en dag
Forfatter(e): Colleen Hoover
Serie: 
Sideantal: 472 sider
Forlag: Lovebook
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 5 ud af 5 stjerner

Colleen Hoover anmeldelse Måske en dag

Da den musikstuderende Sydney flutter ind på et værelse hos den flotte guitarist Ridge, er det sidste, hun forventer, at blive forelsket. Hun er stadig mærket efter bruddet med sin eks, og desuden har Ridge allerede en kæreste.

Sydney og Ridge bliver dog hurtigt venner, og snart begynder de at skrive sange sammen. Ridge komponerer musikken, Sidney skriver teksterne, og det varer ikke længe, før de må kæmpe for at holde de spirende følelser tilbage, som vokser i dem imod alle odds…

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Colleen Hoover kan bare dét der! Endnu engang har hun skrevet en bog, hvor jeg var fanget fra første ord. Jeg slugte den råt – og jeg kunne ikke stoppe igen. Jeg måtte hele tiden have mere. Selv da jeg havde vendt sidste side i bogen, ville jeg have mere. Mere af hendes helt fantastiske sprog og den ultra-romantiske kærlighed.

Sydney er vores hovedperson. Jeg synes ikke, at hun er beskrevet med særligt mange detaljer – men det synes jeg egentlig har sin charme. Her i bogen synes jeg ikke det gør noget dårligt, tværtimod. Jeg tror det var en af tingene der var med til, at man hele tiden kunne føle den kærlighed hun både gav og fik. Jeg tror det er med til, at der er langt flere piger, der vil kunne sætte sig i hendes sted, og mærke den der magiske kærlighed, som Colleen Hoover er så god til at beskrive.

Ridge er den dreng der. Den dreng der, som spiller guitar og kan skrive sange. Den dreng der, som rigtig mange drømmer om. Og dén drøm blev ikke ringere af at læse bogen her. Jeg er en lykkeligt gift kvinde, men var man utro ved at blive forelsket i en fiktiv karakter, er det ikke sikkert, jeg fortsat ville være gift. Okay, spøg til side – men helt ærligt? Jeg kan lige se for mig hvor hammer smuk Ridge er, og hvor helt vildt dejlig han også er.

Sproget og handlingen i bogen er så medrivende, at du er nødt til at sætte hele dagen af, hvis du begynder på bogen. Du er muligvis også nødt til at forberede dig på en næsten søvnløs nat eller to. Jeg kan ikke andet end at anbefale denne bog – og jeg er sikker på, at jeg skal genlæse den. Og det skal være snart.

Jeg elsker Colleen Hoover, jeg elsker Sidney og jeg elsker Ridge. Kære Colleen Hoover – giv os mere!

Continue Reading

Min ønskeliste

Lige om lidt runder jeg 23 år. Og jeg glæder mig. Jeg har altid elsket at have fødselsdag, og i år er ingen undtagelse. Jeg bliver dog ikke fejret på dagen, for min kære mand har fødselsdag 14 dage efter mig, så vi holder en fælles fødselsdag senere – men derfor kan man jo godt have nogle lækre ønsker klar allerede nu alligevel! Jeg synes selv det er så hyggeligt, at læse om andres ønsker, så derfor tænke jeg, at jeg ville dele nogle af mine med jer.

1. Lækker kontorstol fra IKEA. Efter at have fået lavet mit drømmerum med alle mine bøger og et langt lækkert skrivebord, mangler jeg også en god kontorstol. P.t. bruger jeg min svigerfars gamle, en stor sag, som jeg fik da vi flyttede ind. Men nu trænger jeg altså til en ny, og jeg synes denne er så smart – og så sidder man i øvrigt også ret godt i den!

2. Skærebræt. Efter at køkkenet også er blevet lavet, er det blevet så lækkert og fint derude, og jeg elsker at gå at nusse med grønsager og noget godt kød. Og derfor kunne jeg også rigtig godt tænke mig et af de der store, tykke træ-skærebrætter, som man bare ikke kan ødelægge. Jeg synes det er så dejligt at arbejde med – og så ser det jo også bare virkelig fint ud!

3. Sequence. For et par uger siden var vi til familiefødselsdag på mandens side, og her spillede vi Sequence. Jeg elsker i forvejen at spille spil – og dette var ingen undtagelse!

4. Grydeskeer i træ. I forlængelse af, at jeg ønsker mig det store fine skærebræt, så ønsker jeg mig også nogle grydeskeer i træ. Også disse er lækre at arbejde med.

5. Sauterpande. Når jeg nu er begyndt at have alle mulige lækre grøntsager i køkkenhaven, ønsker jeg mig også en ordentlig pande at tilberede disse i. En almindelig pande er altid lidt klumset, og komfuret bliver alt for beskidt, fordi maden falder ud over kanten på den. Derfor er en sauterpande helt perfekt!

6. Bezzerwizzer. Endnu engang – jeg elsker spil. Og Bezzerwizzer er heller ingen undtagelse. Da manden og jeg var i København i sommerferien, var vi i Politikens Boghal, hvor jeg købte nogle tillægsspørgsmål til selve spillet – med kategorier som fx krimier.

7. Æbletræ. Når nu vi er gået igang med at lave haven som vi gerne vil have den, kunne jeg rigtig godt tænke mig en masse frugtbruske og -træer. Og æbletræet er efterhånden det sidste jeg mangler.

8. Elkedel. Og det skal ikke bare være hvilken som helst elkedel. Siden manden og jeg flyttede sammen for nogle år siden, har vi altid kun eget de billige elkedler fra Bilka. Men de er altså bare ikke særlig pæne at se på – og når vi nu har fået nyt køkken, mangler jeg også en elkedel der står og ser lidt fin ud.

Og til allersidst skal de tonsvis af bøger jeg ønsker mig selvfølgelig også nævnes. Jeg ønsker mig bare så mange, at jeg ikke har skrevet nogle specifikke på ønskesedlen i år. I stedet har jeg ønsket mig gavekort til Saxo og Bog & Idé, så jeg selv kunne løbe de bøger jeg ønsker mig, og måske endda i nogle specielle udgaver.

Har du nogle gode ønsker i år? Eller måske forslag til nogle bøger jeg bør ønske mig?

Continue Reading

Regnfulde juli

Åh, juli måned har været fuld af regn, blæst og bestemt ikke ferievejr, her i Juelsminde. Der har været nogle enkelte dage her og der, hvor man har mærket, at sommeren burde være årstiden vi har, men det er ikke mange. I juli har bloggen holdt en uplanlagt sommerferie, og det har været skønt blot at læne mig tilbage, uden at tænke på billeder, anmeldelser, forlag og bloggen i sig selv. Jeg har nydt at gå med min mand, vores kat og knokle i haven.

Når både bloggen og jeg selv har været på sommerferie, kan jeg ikke prale med at have læst det helt vilde. I juni og juli har jeg først og fremmest fået afsluttet Døde piger lyver ikke af Jay Asher, som jeg nød at læse. Jeg havde kort forinden set serien på Netflix, og den var jeg virkelig bidt af. Dernæst læse jeg Holdt for nar af Harlan Coben – en bog, som jeg virkelig glædede mig til at komme igang med. Jeg har læst de sidste mange af hans udgivelser, og jeg har elsket dem alle. Efterfølgende læst jeg en rigtig sommerromance, nemlig Det ender med os af Colleen Hoover. Colleen Hoover er en ret ny forfatter for mig, men hun har fanget mig fra allerførste sætning i hendes bøger. Der er bare et eller andet over de der superromantiske teenagere – de kan få mig ind i en helt anden drømmeverden, end så mange andre bøger kan. Dernæst tog jeg en lidt anden genre, og læste Ildbarnet af S.K. Tremayne. Det var en lidt mere splittet oplevelse, men som alligevel endte med at få 4 stjerner, for jeg var fanget det meste af vejen igennem. Til allersidst tog jeg en kæmpe mundfuld, og læste Jeg er Pilgrim af Terry Hayes. Det er en kæmpe bog, hvor jeg virkelig fik mange indtryk, og derfor, selvom det nu er en uge siden at jeg blev færdig, har jeg endnu ikke helt fundet ud af, hvad jeg skal mene.

I august håber jeg på at lave lidt ændringer på bloggen. Stille og roligt kunne jeg godt tænke mig at køre nogle nye idéer ind, men først er jeg nødt til at prøve at forme dem, så de bliver som jeg gerne vil have de skal være.

Samtidig bliver august også måneden for min fødselsdag, min mands fødselsdag og starten på skolen. Jeg glæder mig allerede til det hele – og jeg glæder mig rigtig meget til at sommerferien officielt er slut på bloggen.

Velkommen tilbage efter sommerferien til jer alle – jeg håber den har været god!

Continue Reading

Mit hjemmebibliotek er mit frirum

I al den tid jeg kan huske, har jeg forsøgt at gøre mine barndomsværelser hyggeligt. Jeg ville have et værelse, som dem man så i fjernsynet, så fint som dem på Tumblr og så produktive som dem på Pinterest. Det lykkedes mig aldrig, og jeg selvom jeg følte mig tryg og afslappet på mit værelse, blev det bare aldrig helt, som jeg ville have det. Og derfor blev jeg så lykkelig, da min mand fortalte mig, at jeg i vores hus, måtte få mit helt eget bibliotek, og at han ville gøre alt hvad han kunne, for at indrette det præcis som jeg ville have det. Og jovist, selvfølgelig regnede jeg med at få et rum, som jeg virkelig elskede og som jeg både kunne arbejde og slappe af i. Men at det skulle blive så lækkert og fint som det er blevet, havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig. Og nu er tiden kommet til, at jeg vil dele ud af mit rum. Det er mit kontor, mit bibliotek og mit frirum. Det er dét rum jeg bruger, når jeg har brug for at gå for mig selv, når jeg skal arbejde koncentreret og når jeg blot skal nyde stilheden.

opslagstavle

I den ene ende af rummet har jeg den fineste opslagstavle. Den bruger jeg til flotte kort, billeder der betyder lidt ekstra og invitationer/brochurer fra events, som jeg har været rigtig glad for at deltage i. Det er en opslagstavle, som jeg bliver rigtig glad af at kigge på. Lige for tiden hænger der et par billeder af min farmor, søster og min mand. Der hænger også et fint julekort fra K.L. Berger samt invitationen fra vores bryllup. Helt i siden hænger også det fine lyserøde slør jeg havde på til mit polterabend og det billige slør jeg havde på til brylluppet under brudevalsen. Der hænger altså nogle ting, som betyder noget for mig, som gør mig stolt og som får mig til at tænke på nogle rigtig gode minder.

 

I den ene ende af mit skrivebord er alle mine notesbøger og mange skrive- og tegneredskaber samlet. Jeg er utrolig kreativ, og bruger rigtig mange timer på at være kreativ, så derfor er det også vigtigt for mig, at mine ting er let tilgængelige, samtidig med at de ser indbydende ud. Hvis det hele ligger gemt væk, har jeg, desværre, en tendens til ikke at bruge dem. Derfor fandt jeg nogle fine krukker til skriveredskaberne og har brugt lidt ekstra penge på at finde nogle lækre notesbøger.

På den sidste del af mit skrivebord er der plads til alt mit rod. Mine blomster, min skrivebordslampe, min printer og alle mine papirer. Mit skrivebord er 2 meter langt, så derfor er der også plads til, at jeg kan rode rigtig meget. Men det er faktisk rigtig rart – mens jeg har haft eksamensperioder, har det været skønt, at der har været plads til at alle bøger har kunnet være åbne, at jeg har kunnet have alle de forskellige papirer ved mig, og samtidig sidde og skrive ved min computer. Og når der ikke er eksamensperiode, er der bare plads til, at jeg kan have en hel masse projekter igang på samme tid.

Mit absolutte favoritsted i mit bibliotek er, og har altid været, min lænestol. Derfra har jeg udsigt til hele rummet, alle bøgerne, jeg kan holde øje med hvad der sker i resten af huset og jeg får det naturlig lysindfald fra vinduet. Det er et rigtig skønt sted, og det er også et sted, hvor jeg bruger rigtig meget tid. Jeg har læst utallige bøger i den, strikket et par halstørklæder og forsøgt at hækle. Det er mit ultimative afslapningssted.

Så – mit bibliotek er mit frirum. Og jeg nyder sådan at dele det med jer, så jeg tænkte, at det nu var længe siden i havde fået en opdatering på mit rum, så det var ved at være tid.

Hvor er jeres frirum?

Continue Reading
1 2 3 26