Mit hjemmebibliotek er mit frirum

I al den tid jeg kan huske, har jeg forsøgt at gøre mine barndomsværelser hyggeligt. Jeg ville have et værelse, som dem man så i fjernsynet, så fint som dem på Tumblr og så produktive som dem på Pinterest. Det lykkedes mig aldrig, og jeg selvom jeg følte mig tryg og afslappet på mit værelse, blev det bare aldrig helt, som jeg ville have det. Og derfor blev jeg så lykkelig, da min mand fortalte mig, at jeg i vores hus, måtte få mit helt eget bibliotek, og at han ville gøre alt hvad han kunne, for at indrette det præcis som jeg ville have det. Og jovist, selvfølgelig regnede jeg med at få et rum, som jeg virkelig elskede og som jeg både kunne arbejde og slappe af i. Men at det skulle blive så lækkert og fint som det er blevet, havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig. Og nu er tiden kommet til, at jeg vil dele ud af mit rum. Det er mit kontor, mit bibliotek og mit frirum. Det er dét rum jeg bruger, når jeg har brug for at gå for mig selv, når jeg skal arbejde koncentreret og når jeg blot skal nyde stilheden.

opslagstavle

I den ene ende af rummet har jeg den fineste opslagstavle. Den bruger jeg til flotte kort, billeder der betyder lidt ekstra og invitationer/brochurer fra events, som jeg har været rigtig glad for at deltage i. Det er en opslagstavle, som jeg bliver rigtig glad af at kigge på. Lige for tiden hænger der et par billeder af min farmor, søster og min mand. Der hænger også et fint julekort fra K.L. Berger samt invitationen fra vores bryllup. Helt i siden hænger også det fine lyserøde slør jeg havde på til mit polterabend og det billige slør jeg havde på til brylluppet under brudevalsen. Der hænger altså nogle ting, som betyder noget for mig, som gør mig stolt og som får mig til at tænke på nogle rigtig gode minder.

 

I den ene ende af mit skrivebord er alle mine notesbøger og mange skrive- og tegneredskaber samlet. Jeg er utrolig kreativ, og bruger rigtig mange timer på at være kreativ, så derfor er det også vigtigt for mig, at mine ting er let tilgængelige, samtidig med at de ser indbydende ud. Hvis det hele ligger gemt væk, har jeg, desværre, en tendens til ikke at bruge dem. Derfor fandt jeg nogle fine krukker til skriveredskaberne og har brugt lidt ekstra penge på at finde nogle lækre notesbøger.

På den sidste del af mit skrivebord er der plads til alt mit rod. Mine blomster, min skrivebordslampe, min printer og alle mine papirer. Mit skrivebord er 2 meter langt, så derfor er der også plads til, at jeg kan rode rigtig meget. Men det er faktisk rigtig rart – mens jeg har haft eksamensperioder, har det været skønt, at der har været plads til at alle bøger har kunnet være åbne, at jeg har kunnet have alle de forskellige papirer ved mig, og samtidig sidde og skrive ved min computer. Og når der ikke er eksamensperiode, er der bare plads til, at jeg kan have en hel masse projekter igang på samme tid.

Mit absolutte favoritsted i mit bibliotek er, og har altid været, min lænestol. Derfra har jeg udsigt til hele rummet, alle bøgerne, jeg kan holde øje med hvad der sker i resten af huset og jeg får det naturlig lysindfald fra vinduet. Det er et rigtig skønt sted, og det er også et sted, hvor jeg bruger rigtig meget tid. Jeg har læst utallige bøger i den, strikket et par halstørklæder og forsøgt at hækle. Det er mit ultimative afslapningssted.

Så – mit bibliotek er mit frirum. Og jeg nyder sådan at dele det med jer, så jeg tænkte, at det nu var længe siden i havde fået en opdatering på mit rum, så det var ved at være tid.

Hvor er jeres frirum?

Continue Reading

“Holdt for nar” af Harlan Coben

Titel: Holdt for nar
Forfatter(e): 
Harlan Coben
Serie: 
Sideantal: 330 sider
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesår: 2017
Bedømmelse: 5 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Harlan Coben Holdt for nar

Maya Stern er tidligere elitepilot i det amerikanske luftvåben og lykkeligt gift med den charmerende, velhavende Joe. Men pludselig begynder ulykkerne at hagle ned over hende. Oveni tabet af sin søster og en skandaleombrust fyring fra forsvaret bliver Joe myrdet for øjnene af hende i Central Park. Få dage efter begravelsen viser optagelser fra Mayas nannycam dog et rystende billede. På filmen leger Matas to-årige datter – med Joe.

Hvad foregår der? Er Joe stadig i live, eller er Maya ved at blive vanvittig? Og hvem er føreren af den bil, der bliver ved med at følge efter hende?

På sin jagt efter sandheden, begynder Maya at afdække gamle hemmeligheder, som får hende til at tvivle på alt det, hun troede, hun vidste. Og pludselig er det for sent at bakke ud.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Harlan Coben var tilbage i juni 2015, hvor jeg virkelig elskede hans bog, Savner dig. Og det samme har jeg gjort med hans senere bøger, så derfor havde jeg også store forventninger, da jeg gik igang med at læse denne.

Jeg kender ikke andre end Harlan Coben, der på den måde kan skabe et miljø, nogle karakterer og et plot – for så at vende fuldstændig op og ned på det hele, og samtidig bevare overblikket og kontrollen over læseren. For det har han gjort – igen! Jeg var revet med fra første side, og følte ikke at jeg fik nogen som helst chance for, at lægge bogen fra mig igen.

Under hele min læsning, havde jeg en konstant følelse af, at jeg snart ville regne ud, hvad der ville ske næste gang. Men det regnede jeg bare aldrig ud. Og da jeg var tættest på at gøre det, lavede han sit Harlan Coben-nummer, og vendte det hele på hovedet. Jeg bliv fuldstændig snotforvirret, jeg havde ingen anelse om hvad der foregik, og jeg måtte lige læse kapitlet igen. Og det er bare så fedt!

Denne bog er en krimi, som ikke handler om den typiske kriminalbetjent der er lidt til den skøre side. Vi møder en kvinde, Maya Stern, som man med det samme får sympati for. Man følger hele hendes skøre rejse, fra hendes mand dør og helt frem til at vi finder ud af, hvad der egentlig er sket med Joe. Og så møder vi også mange andre karakterer. Og alle karaktererne er så gennemførte, og så godt beskrevet, at jeg virkelig føler, at man kan se dem for sig. For mig var der en konstant film i hovedet, jeg kunne se hele handlingen for mig.

Dette er en bog, som jeg vil anbefale til alle, der godt kan lide at læse en god krimi. Og så – ikke kun folk der godt kan lide gode krimier. Også bare folk, som godt kan lide gode fortællinger. For der er så meget mere end blot krimi i denne, at den er et forsøg værd. For Harlan Coben kan altså bare noget med de dér ord! Han leger med sproget på en måde, som jeg ikke før har prøvet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Harlan Coben er min nye favorit!

Continue Reading

“Forbandede kærlighed” af Colleen Hoover

Titel: Forbandede kærlighed
Forfatter(e): Colleen Hoover
Serie:
Sideantal: 371
Forlag: Lovebooks
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Da Tate møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det eneste, de to har til fælles, er en stærk gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold kun baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet for deres forhold: Stil ikke spørgsmål om min fortid. Forvent aldrig en fremtid. De tror, at de kan håndtere det, men de indser hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, og som tiden går, falder Tate for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.

Colleen Hoover er ikke en forfatter, som jeg har kendt til ret længe. Alligevel er de få læseoplevelser jeg har haft sammen med hende, nogle jeg hver gang har set frem til og glædet mig til – og hver gang Lovebooks annoncerer, at der er en ny bog på vej, jubler jeg lidt (læs meget) af glæde.

Forbandet kærlighed starter ud som en god og klassisk kærlighedshistorie – og jeg følte egentlig, at jeg havde regnet hele hændelsesforløbet ud længe inden jeg nåede til sidste side. Dette var også tæt på at være rigtigt, men det gjorde mig egentlig ikke så meget. Selvom man hele tiden havde en fornemmelse og følelse for, hvad der ville komme til at ske i næste kapitel, blev jeg lige overrasket – specielt følelsesmæssigt – hver gang.

Colleen Hoover har formået at skrive en bog der indeholder så mange følelser, at jeg nær blev forelsket i Miles og var ked af det sammen med Tate. Jeg føler det er længe siden, at jeg sidst har oplevet, at blive så opslugt af en bog – jeg slugte den på ingen tid, og hver gang jeg ikke læste i den, følte jeg, at jeg ville have mere. Jeg kunne ikke få nok af karaktererne, af Colleens verden og af det helt fantastiske sprog – som virkelig er værd at nævne. Colleen Hoover har skrevet bogen i et sprog, så man virkelig er fanget, og sidder limet fast og vil have hvert eneste ord med – og gerne flere til.

Forbandet kærlighed er en helt perfekt sommerbog. Den er let at læse, man flyver igennem siderne, og denne form for forhold ser jeg som helt idéel til en god sommerlæsning. Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det samme gælder for de andre Colleen Hoover-bøger – men nu må vi se. Det er bestemt ikke det sidste jeg har læst af hende!

Continue Reading

Bogblik på… maj

Maj måned er nu slut. Det betyder at det er tid til at lave et tilbageblik på hvad der er blevet læst, hvad der er sket og hvad min favoritbog har været.

Maj måned har, for mig, været en lang måned – men samtidig har det også været en måned, som er gået rigtig stærk. Jeg har afsluttet min praktik, været til eksamen og på hjemmefronten er der også lige blevet renoveret og bygget et køkken. Men maj har altså også været den måned, hvor jeg har startet bloggen op igen. Det er endnu ikke på fuldtid, men jeg kan mærke, at jeg virkelig nyder det.

Selvom bloggen er startet op igen, og at jeg er vildt glad for det, har læsningen ikke fyldt nær så meget, som jeg godt kunne tænke mig her i maj. Jeg har fået læst 2 bøger og er igang med en tredje. Den første bog jeg læste var Søvnen og døden af A.J. Kazinski, som jeg nød at læse. Det var en rigtig god bog, som jeg var fanget af langt hen ad vejen. Den næste var Alt eller intet af Nicola Yoon, som jeg havde glædet mig rigtig meget til. Det var en ganske okay bog, men den levede altså bare ikke helt op til mine forventninger. Og sidst men ikke mindst er jeg gået igang med Døde piger lyver ikke af Jay Asher. Her er jeg fanget, og jeg føler slet ikke, at jeg kan stoppe igen, når jeg først går igang.

Læsningen af Alt eller Intet af Nicola Yoon har helt sikkert givet mig lysten til at se filmen, som jo er aktuel i biograferne lige nu. Jeg håber at filmen kan give mig den sidste glæde ved fortællingen – og at jeg ikke har helt den samme lade fornemmelse, som bogen desværre gav mig til sidst.

Min favorit denne måned har helt sikkert været Døde piger lyver ikke af Jay Asher – og dette på trods af, at jeg endnu ikke har læst den færdig.

I juni håber jeg på at finde meget mere tid til læsning – og jeg har allerede en del titler, som jeg glæder mig til. Harlan Coben ligger og venter på mig, jeg vil også nyde lidt af Colleen Hoover og måske også forsøge at genopleve lidt af Jussi Adler-Olsen. Om det virkelig kommer til at ske, det ved jeg ikke – det kan nemt vise sig, at jeg er i humør til noget helt andet end hvad jeg har planlagt, men én ting er sikker: jeg glæder mig!

Continue Reading

10 tilfældige facts

Der har været pause på bloggen er der er bare sket en hulens masse ting, siden jeg sidst lavede et indlæg med tilfældige facts om mig selv. Jeg tænkte derfor, at det var ved at være på tide at lave et nyt. Min hjerne har arbejdet på højtryk og jeg har fået mig en masse gode grin, mens jeg har lavet denne liste – og jeg håber i også får det sjovt!

  1. Jeg elsker orkidéer. Jeg har rundt regnet 20 forskellige rundt omkring i huset – de overlever dog sjældent mere end et halvt år.
  2. Jeg elsker disney-film, og kan replikkerne på langt de fleste. Spørger folk mig hvilken der er min yndlings, starter jeg med at sige Tarzan, men ender ud i en hel remse hvor også Hercules, Mulan, Løvernes konge og mange andre bliver nævnt.
  3. Jeg er skrækslagen for lofter og de dyr der bor deroppe. Mens vi renoverede de forskellige rum herhjemme, opholdt jeg mig på ingen måde i et rum, hvis der intet loft var. I køkkenet græd jeg, da det blev pillet ned.
  4. Gulddreng er konge. Ja, maks teenage-gas derudaf, men jeg er helt tosset med ham.
  5. Jeg er stadig hypokonder. Jeg trådte engang på en skrue, der var blod på min strømpe, jeg gik i panik og tårerne fløj ud til alle sider – jeg var sikker på, at jeg havde gennemboret halvdelen af foden. Da jeg endelig tog mig sammen og tog strømpen af, var hullet så mikroskopisk, at jeg faktisk ikke engang kunne se det.
  6. Min familie giver mig ikke bøger til jul og fødselsdage. De synes jeg har nok. Det forstår jeg ikke.
  7. Jeg elsker min have – min mand havde netop ryddet den for buske, træer og diverse andre planter der gjorde den til en skov. Så kørte jeg hen til planteskolen og købte 8 nye buske og 2 nye træer. Min mand elsker ikke min have.
  8. Jeg bruger min mands dankort så meget, at jeg kan hans pinkode i hovedet, men ikke min egen.
  9. Min største frygt, da jeg skulle giftes, var at falde på vej op ad kirkegulvet. Jeg snublede 3 gange på vej op og 2 gange på vej ned.
  10. Jeg snakker frygteligt meget. Ofte henter min mand mig fra arbejde, jeg snakker om alt og intet i alle de 25 km hjem, men først i det øjeblik vi låser hoveddøren op siger jeg “Hov, vi skal også lige handle”.

Det var så det! Det var en fornøjelse at finde alle 10 ting, og jeg lover jer – der er mange flere ting, men dem tænker jeg vi gemmer til en anden god gang.

Continue Reading

Serietip til din stor bededags-ferie

Jeg har ikke været mere end 10 år gammel, da min mormor introducerede mig for Anne fra Grønnebakken. Hun købte den første bog i serien til mig, og jeg elskede den allerede fra første side. Jeg var opslugt og fortryllet af dette helt unikke univers, som jeg har elsket lige siden. Det er en serie jeg har genlæst rigtig mange gange, og det er nok også en serie, som jeg vil blive ved med at genlæse. Jeg har yndlingspassager fra bogen, jeg har kapitler, som jeg elsker mere og mere for hver gang, og jeg har karakterer, som jeg aldrig har lyst til at sige farvel til.

Der findes flere forskellige film og serier om den kære Anne Shirley i fjernsynet, men nyest er den serie, der netop i dag er kommet på Netflix. Og det er min anbefaling til jer. For jeg tror ikke på, at man ikke kan holde af Anne Shirley. Og jeg glæder mig rigtig meget til selv at fordybe mig i serien weekenden over.

Serien hedder “Mit navn er Anne” og første sæson består af 7 afsnit af cirka 45 minutter hver, og det første afsnit varer cirka halvanden time. Der er altså masser af underholdning til weekenden.
Ud fra det første afsnit, som jeg har set, fanger serien den helt rigtige stemning, og Anne er lige præcis som hun skal være. Så – kom igang!

Har i læst Anne fra Grønnebakken – og hvad elskede i, i så fald, allermest ved den kære Anne Shirley?

Continue Reading

“Den sidste gode mand” af A.J. Kazinski

Titel: Den sidste gode mand
Forfatter(e): A.J. Kazinski
Serie: Niels Bentzon #1
Sideantal: 520 sider
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2010
Bedømmelse: 5 ud af 5 stjerner

“Folk dør hele tiden. Oftest på hospitaler. Derfor var planen genial. Enkel, næsten banal.”
Således starter denne prisvindende, danske krimi-roman der er blevet solgt til udgivelse i det meste af verden. Politimanden Niels Bentzon er på jagt efter en seriemorder der, med afsæt i en gammel, jødisk myte om 36 retfærdige mennesker på jorden, har udset sig de ‘gode’ som ofre. Men hvem fortjener betegnelsen ‘et godt menneske’? Snart indser Niels Bentzon at han står over for en usædvanlig morder med en guddommelig plan. Spørgsmålet er om det er for sent.

Efter lang tids pause fra læsning, kunne jeg pludselig en dag mærke, at jeg trængte til en god krimi – en der kunne fange mig fra starten, og som jeg var nødt til at læse færdig med det samme. Derfor tog jeg, efter anbefaling fra min svigermor, denne bog op, og begyndte på første side. Og hold nu op! Det var præcis hvad jeg havde brug for. Fra første side var jeg fanget, og jeg kunne ikke stoppe, før end jeg havde læst det sidste ord på den sidste side.

A.J. Kazinski har skrevet en roman, der rummer så meget mere end bare et mord der skal opklares. Der er noget psykologisk og noget logik inde over, som jeg ikke kan beskrive. Det fungerer bare virkelig godt, og de to ting harmonerer hinanden så godt. Og det er nok en af de ting der gjorde, at jeg ikke kunne slippe den igen.

Niels Bentzon er, meget usædvanligt, ikke en kriminalbetjent, men derimod en gidselforhandler – og hans rejse i denne bog er beskrevet, så man får en medfølelse for ham. Jeg sad konstant og havde lyst til at give ham et kram og fortælle ham, at det hele nok skulle gå. Kazinski har altså fået beskrevet en karakter med så meget i sig, at man virkelig kan fornemme ham.

Hannah, Leon og alle de andre, er lige så godt beskrevet. Under næsten samtlige dialoger, kunne jeg nærmest se dem alle sammen for mig. Jeg kunne se hvordan Hannah spærrede øjnene op, og hvordan Leon tog sig til hovedet. Det var virkelig fedt – og karaktererne gav mig hver især en masse gode grin.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg var glad for, at jeg havde den næste bog i serien liggende, for jeg var nødt til at fortsætte med det samme!

Continue Reading

Så er det endelig tid…

Der er gået lang tid – knap et halvt år. Og tiden er gået stærk. Jeg har knoklet, arbejdet, renoveret og ladet op igen – for så at starte forfra. Jeg har trængt til en pause, til at komme tilbage i en rytme, hvor jeg kunne kende mig selv. Og netop dér føler jeg, at jeg er nu. Det føles som om, at jeg igen er mig selv og at jeg har fået tid og overskud. Og dét er en dejlig følelse!

Lige i netop denne uge, går tiden med at få skrevet den afsluttende opgave til min praktikperiode. Den skal afleveres sidst på ugen, og som det kan ses på billedet roder det altså på mit skrivebord. Men ikke mere rod, end at jeg nu kan se lyset for enden af tunnellen, og det har jeg glædet mig til. Jeg har glædet mig til at komme tilbage til bloggen, til fællesskabet og til at kunne dyrke min hobby.

For bloggen er min hobby – den er mit fristed og mit pauserum. Og lige så meget som jeg har trængt til en pause væk fra det hele, har jeg virkelig også manglet det. Og derfor er det så dejligt at kunne sige, at nu er tiden inde til at bloggen skal op og køre igen.

Biblioteket herhjemme er som det plejer – hyggeligt og fyldt med kærlighed. Og så alligevel med den undtagelse, at rodet så småt er begyndt at tage over. Det er ved at være tid til en oprydning og en frisk start. Og jeg glæder mig sådan.

Under denne pause har jeg dog lært, at jeg ikke skal lægge så stort et pres på mig selv. Jeg skal være tilfreds med det jeg gør, det jeg læser og det jeg anmelder. Jeg skal ikke have 8 bøger til at stå, som jeg simpelthen også bare lige skal nå at læse inden for den næste måned – det er for stressende, og så er det ikke sjovt mere. Jeg skal lære at være tilfreds med, at 2-3 indlæg i ugen er okay. Der behøves ikke komme mere. Bloggen er mit fristed, og altså ikke mit arbejde.

Jeg håber at denne pause ikke har skræmt jer væk, men at i er klar til at tage imod et bogunivers, der har fået fornyet energi – for jeg er i hvert fald klar!

Continue Reading

Det er tid til en pause

img_20170101_095630

Kære alle følgere og medbloggere,

2016 er slut og 2017 er begyndt. 2016 var året, hvor mit liv blev vendt på hovedet. Det var året hvor der skete så mange nye ting, at jeg ikke selv har kunnet følge med.

Den sidste måned i 2016 har hverken tiden eller overskuddet været der, til at vedligeholde bloggen eller mine anmeldelser – og af samme grund vælger jeg at sige stop for nu. Jeg trænger til en pause på ubestemt tid, og til at få opladet mine batterier. Jeg trænger til familie- og hyggetid, og til at passe mine jobs.

Jeg håber i alle får et fantastisk 2017.

Continue Reading

“Den dejlige juletid” af Johanna Basford

Titel: Den dejlige juletid
Forfatter(e) Johanna Basford
Serie: 
Sideantal: 
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 5 ud af 5

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

img_20161206_185627

Der skal overhovedet ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg lige siden første gang, har elsket at male i Johanna Basfords malebøger. Og samtidig skal der heller ingen tvivl herske om, hvor meget jeg elsker julen. Og derfor var jeg helt overbevist om, at en kombination af disse ville være helt perfekt. Og sørme, om jeg ikke fik ret!

Afslapningen, hyggen og koncentrationen der ligger i at sidde med bøger som denne er helt utrolig. Og Johanna Basford er helt unik i sin stil – og det er en stil, som jeg bare har forelsket mig i. Der er ikke for meget på siderne, men samtidig er det ikke nogle motiver, man er færdig med efter en halv time. Arbejdet på hver side er helt perfekt, hvis i spørger mig.

img_20161206_185535

Brugeren af bogen bestemmer helt selv, hvor meget arbejde der skal være i at farvelægge. Jeg er begyndt at gøre noget mere ud af det, end jeg førhen har gjort, og har derfor også investeret i nogle lidt andre farveblyanter end Bilkas de billigste. Det gjorde en kæmpestor forskel for mig, og jeg føler mig næsten som en hel kunstner nu.

Om man vil bruge farveblyanter eller tuscher er helt op til én selv, idet begge dele er lige optimale. Tuschernes farve går ikke igennem papiret, og det er fedt! Tuschernes farve er noget mere intens end farveblyanter, mens farveblyanterne giver muligheden for at blende farverne.

Julestemningen begyndte hos mig, så snart jeg sad med bogen foran mig. Der er så mange forskellige motiver i bogen, som ikke kan gøre andet, end at minde mig om julen. Og netop af samme grund, vil denne bog være helt optimal som nisse- eller adventsgave. Og selvom man ikke har gjort det før, kan man sagtens begynde. Det er aldrig for sent at male i malebøger!

Continue Reading
1 2 3 25