“Ildbarnet” af S.K. Tremayne

Titel: Ildbarnet
Forfatter(e): S.K. Tremayne
Serie: 
Sidetal: 361 sider
Udgivelsesår: 2017
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Det er som om, alting falder på plads for Rachel, da hun gifter sig med enkemanden David og opgiver singletilværelsen i London til fordel for det smukke landsted Carnhallow i Cornwall. David er både flot og rig – og far til en usædvanligt smuk og kærlig lille dreng: Jamie.
Men kort efter brylluppet begynder Jamie at ændre adfærd. Han kommer med dystre forudsigelser og hævder at have set sin afdøde mors genfærd. Snart får Rachel bange anelser: Hvad skete der egentlig med Jamies mor – og havde David noget med hendes død at gøre…?
Mens Rachels drøm om det perfekte liv langsomt forsvinder, lægger vintermørket sig over Carnhallow og med det angsten og bekymringen. For tænk hvis Jamies seneste forudsigelse holder stik: Du dør, før det bliver jul.

Dette er min anden bog af S.K. Tremayne. Jeg glædede mit rigtig meget til at komme igang med at læse den – og da jeg først gik igang, må jeg indrømme at jeg var lidt skuffet. Den brugte utrolig lang tid på at beskrive omgivelser, personer og tanker, uden egentlig rigtig at komme nogle vegne. Jeg ventede længe på, at bogen rigtig gik i gang.

Men da den så kom igang! Jeg fløj afsted det meste af bogen, og siderne vendte næsten sig selv. Der var få afsnit, hvor beskrivelserne igen tog over, og det var lidt som om, at min krop slet ikke kunne kapere disse beskrivelser, for jeg ville så gerne have mere af historien.

Jeg anede aldrig hvad det næste der ville ske var, jeg kunne ikke regne noget ud, jeg sad blot tilbage med åben mund og polypper. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, eller hvad det egentlig var, jeg lige har læst. Når der på forsiden står det er en psykologisk thriller, kan jeg ikke sige andet end, DET ER DET. Med store blokbogstaver. På den virkelig fede måde!

Og det er ikke kun læseren der bliver rundforvirret og kastet rundt i fortællingen. Også karaktererne – de ændrer sig, nogle mere end andre, og deres tanker i dét, som de tror er virkeligheden, flyver rundt til alle sider. Det fungerer rigtig godt, at det på dén måde ikke kun er læseren, der ikke aner hvad der foregår. Selvfølgelig skal det nævnes, at det er således i mange bøger, men S.K. Tremayne har formået at gøre det på en helt anden måde – en måde, jeg endnu ikke før har oplevet. Det er noget helt andet.

Selvom mange nok ikke vil være enige med mig, så var jeg rigtig glad for Jamie. Han var, på ydersiden, og måske også lidt på indersiden, en rigtig skøn dreng. Jeg elskede afsnittene med ham og Rachel.

Det er bestemt ikke den sidste bog jeg har læst af S.K. Tremayne. Jeg sidder tilbage og vil have mere. Og jeg vil have mere lige nu!

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *