“Jeg er pilgrim” af Terry Hayes

Titel: Jeg er pilgrim
Forfatter(e): Terry Hayes
Serie: Pilgrim #1
Sidetal: 798 sider
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2017
Bedømmelse: 4 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Er det muligt at begå den perfekte forbrydelse?

En ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk.

En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol.

En berygtet syrisk biotekekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus.

De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan.

Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejse.

Pilgrim.

Da jeg først modtog denne bog fra forlaget, havde jeg 2 forhåndsindtryk. Allerførst så jeg på bogen og var meget overrasket hvor gennemført den var. Bogen er sort rundt i kanten og der er så vildt mange detaljer hen ad forsiden, så jeg blev helt betaget. Dernæst blev jeg skræmt – for der er godt nok mange sider! Men jeg var klar, for jeg havde kun hørt gode ting om bogen, og den kunne passende blive mit sommerprojekt. Og et projekt, det blev det til.

Bogens handling starter med det samme. Man bliver kastet ind i universet af død, hemmeligheder og forbrydelser. Det er en start, som jeg rigtig godt kan lide, idet jeg så ikke sidder og venter. Jeg var fanget lige fra første ord. Spændingskurven har en næsten konstant stigning. Og så ved jeg faktisk ikke, om jeg vil kalde den en spændingskurve, for denne bog indeholder ikke blot spænding – også uhygge! Jeg var bange flere gange, og dermed ret glad for, at jeg ikke var alene hjemme. Jeg låste døren og lukkede alle vinduer.

Det er en bog, der er tung at læse. Med det mener jeg, at den er rigtig lang, der er rigtig mange ting man får af vide, og det hele skal lige passe sammen. Jeg måtte indimellem læsningen tage et par dage, hvor jeg lige tænkte over hvad jeg havde læst, inden jeg fortsatte. Det var ikke fordi jeg var træt af bogen, men en tænkepause var tiltrængt, for at kunne være holdt fast i handlingen igen. Hvis ikke jeg havde holdt disse tænkepauser, tror jeg, at jeg var blevet forvirret. Jeg tror meget af handlingen havde været uklar, for der var virkelig meget at holde styr på.

Vores hovedperson er speciel. Han har oplevet nogle ting der gør, at hans handlinger også er derefter. Jeg måtte indimellem stoppe op, fordi jeg ikke helt forstod hvad han ville med en bestemt handling. Men jo længere man nåede ind i bogen, jo mere lærte man ham også at kende – og vores hovedperson har en mening med alting. Det er jeg ret sikker på.

Det tog mig lang tid at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om bogen. For den er lang. Og kompleks. Der sker så mange ting, det var somme tider svært at følge med. Men her, knap 14 dage efter endt læsning, kan jeg stadig mærke uhyggen i kroppen. Der er stadig scener som skræmmer mig. Nu vil jeg bare have mere!

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *