“Ravmedaljonen (Pigen fra havet #1)” og “Tågeskjoldet (Pigen fra havet #2)” af Bodil El Jørgensen

Ravmedaljonen (Pigen fra havet #1) og Tågeskjoldet (Pigen fra havet #2) af Bodil El Jørgensen, 155 og 140 sider, Gyldendal, 2015

Disse bøger er eksemplarer fra forlaget.

Svava kender ikke sin fortid. Som ganske lille blev hun fundet på stranden med en sjælden ravmedaljon om halsen. Men ingen ved, hvor hun kom fra.

Folk i byen sladrer om Svava bag hendes ryg. Noget tuder på, at hun har farlige, overnaturlige evner. Drengen Elmon er den eneste, som vil hjælpe hende med at finde sandheden. Men kan deres venskab holde, når der sker uforklarlige ting omkring Svava, og hadet mod hende vokser?

(Jeg har kun nedskrevet bagsideteksten fra den første bog, for ikke at afsløre nogen videre handling.)

Da jeg læste disse to bøger, kom jeg med det samme til at tænke på Yaxhiri-serien, som jeg elskede da jeg var yngre. Rent handlingsmæssigt ser jeg nogle ligheder, som gør, at jeg er vild med begge serier.

I disse bøger er der et super godt univers, som er bygget op, således at mindre børn også kan følge med. Det er veludført og med detaljer som børn også ved hvad er. Det er bl.a. en af de ting der er med til at afgøre, at dette er en super god bog til de mindre børn.

Bøgerne er skrevet i et godt og let-læseligt sprog, så der kan blive læst op af forælderen eller at barnet selv kan læse bøgerne. Bag på bøgerne står der “Alder: fra 10 år”, og det er jeg helt enig i. Den måde bogen er skrevet og sat op på, fungerer rigtig godt.

Handlingen er, som skrevet, rigtig god. Der sker en masse ting, som er med til at holde spændingen – specielt kan jeg forestille mig at den er god for de mindre børn, da disse normalt keder sig ret hurtigt. Jeg vil vurdere, at disse er gode til at holde spændingen hos børnene. Dog ikke kun hos børnene – jeg nød også spændingen og uvisheden om, hvad der nu ville ske.

Når jeg giver denne bog karakterer, gør jeg det ikke efter, hvorvidt jeg selv syntes om den, selvom det også spiller lidt ind, men derimod efter, hvordan jeg mener, at denne bog passer på den pågældende aldersgruppe – både mht. genre, stil og opsætning. Og hele vejen rundt, er der ingen tvivl om, at disse skal have 4 stjerner. Det hele fungerer rigtig godt – der er nogle småting, såsom nogle “svære” ord, der godt kunne ændres, men det er ikke noget der gør bogen dårlig.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *