“The Graveyard Book” af Neil Gaiman

The Graveyard Book af Neil Gaiman, 307 sider, HarperCollins Publishers, 2008

Nobody Owens, known to his friends as Bod, is a normal boy.
He would be completely normal if hendidn’t live in a sprawling graveyard, being raised and educated by ghosts, with a solitary guardian who belongs to neither the world of the living nor of the dead.
There are dangers and adventures in the graveyard for a boy – an ancient Indigo Man beneath the hill, a gateway to a desert leading to an abandoned city of ghouls, the strange and terrible menace of the Sleer.
But if Bod leaves the graveyard, then he will come under attack from the man Jack – who has already killed Bod’s family…

Jeg læste denne bog i forbindelse med en read-a-long i oktober måned – og det tror jeg egentlig var meget godt. For selvom jeg normalt sagtens kan læse engelske bøger, kunne jeg godt mærke, at denne gav mig problemer. Jeg brugte en del ekstra tid på at læse den, på at forstå den og for at få det hele til at give mening.

Jeg tror måske, at jeg skal forsøge mig med at læse denne bog på dansk næste gang. Jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke fik helt det ud af den, som det egentlig var meningen.

Jeg er fan af Gaiman. For selvom jeg måske ikke fik bogens mening og udtryk, så fik jeg helt klart fat i helheden – og jeg mærkede Gaimans fantastiske skriveri. Det er ikke den første bog jeg læser af ham, og jeg kan kun sige, at han kan et eller andet, som ingen andre jeg har læst noget af kan.

Gaiman fortæller en fantastisk fortælling om en lille dreng. Vi følger hans udvikling, hans kampe og hans måde at tackle hele denne mystiske verden på. Og han har gjort det på en måde, så det er en bog for voksne.

Jeg aner ikke hvad det er han gør, eller hvordan han gør det, men hans skrivestil er helt speciel. Han skiller sig ud fra mængden, og det kan man også mærke i denne bog.

Jeg er dog også nødt til at sige, at selve handlingen i bogen somme tider kedede mig. Om det var fordi jeg ikke helt fik fat i de små ting, skal jeg ikke kunne sige, men det var rigtig ærgerligt. For det er en fin historie, jeg syntes bare, at der manglede noget ind imellem. Og samtidig er ‘manglede’ måske det forkerte ord – for der var rigtig mange beskrivelser, som jeg så som overflødige.

Det er helt sikkert ikke det sidste jeg læser af Gaiman – jeg vil have meget mere endnu!

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *