“De sidste jomfruer i verden” af Tom Ellen og Lucy Ivison

De sidste jomfruer i verden af Tom Ellen og Lucy Ivison, 326 sider, Gyldendal, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Nu forstår jeg, hvorfor folk bliver feminister. Alle de år i samfundsfag, hvor vi hørte om ludomani og FN og mindmaps. Hvorfor ikke bare sige det, som det er: “Udover at stemme og tage kørekort og være en god borger, skal du også en dag gå ind i et lokale og tage nogle trusser på, der er lavet af bagepapir og lade en totalt fremmed kvinde hælde brændende varm voks på din fjams.”
Den lignede en blodig, rå kylling med hanekamsfrisure. Og det var meningen, jeg skulle miste min mødom i aften.

Det er sidste sommer inden studierne starter. Sam og Hannah kender ikke hinanden, men de har det samme mål. De vil virkelig gerne miste deres mødom, inden de starter på universitet.
Men det er ikke så let som det lyder, for vejen mod målet er fyldt med pinlige misforståelser og de mest kiksede scoreforsøg, man kan forestille sig.

Tom Ellen og Lucy Ivison har taget mange af de typiske ungdomsproblemer op i denne bog. Jeg stødte på flere ting, som jeg kan huske selv at have funderet over, dengang jeg var i den alder. Det synes jeg er super fint – tit er de ungdomsbøger der bliver skrevet i dag om et meget tungt og hårdt emne, hvor dette er mere let og hverdags-agtigt.

Ofte passer hovedperson(erne)s alder og opførsel ikke sammen. Det kan man ikke sige er tilfældet her. Det er teenagere, som opfører sig som teenagere, tænker som teenagere og snakker som teenagere. Det er rart at det passer sammen, da det så også gør historien mere troværdig.

Der er dog ingen tvivl om, at jeg synes at denne bog er til et yngre publikum end jeg selv. Jeg havde lidt problemer med at leve mig ind i historien og det er ret ærgerligt. Jeg kunne godt mærke, at sproget irriterede mig, uvidenheden irriterede mig og karakterene fangede mig ikke. Havde jeg været yngre, er jeg sikker på at det havde været anderledes, men med min alder og karakterernes alder gik det, desværre, bare ikke.

Selve historien er i sig selv er rigtig fin og er også beskrevet på en teenage-venlig måde. Der var nogle sjove passager og nogle af karaktererne kunne også komme med nogle sjove kommentarer.

Denne bog vil jeg helt klart anbefale, dog til et yngre publikum end jeg selv. Alt i alt var bogen ganske fin. Den satte ikke dybe spor i mig, men jeg hyggede mig med den.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *