Mit hjemmebibliotek er mit frirum

I al den tid jeg kan huske, har jeg forsøgt at gøre mine barndomsværelser hyggeligt. Jeg ville have et værelse, som dem man så i fjernsynet, så fint som dem på Tumblr og så produktive som dem på Pinterest. Det lykkedes mig aldrig, og jeg selvom jeg følte mig tryg og afslappet på mit værelse, blev det bare aldrig helt, som jeg ville have det. Og derfor blev jeg så lykkelig, da min mand fortalte mig, at jeg i vores hus, måtte få mit helt eget bibliotek, og at han ville gøre alt hvad han kunne, for at indrette det præcis som jeg ville have det. Og jovist, selvfølgelig regnede jeg med at få et rum, som jeg virkelig elskede og som jeg både kunne arbejde og slappe af i. Men at det skulle blive så lækkert og fint som det er blevet, havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig. Og nu er tiden kommet til, at jeg vil dele ud af mit rum. Det er mit kontor, mit bibliotek og mit frirum. Det er dét rum jeg bruger, når jeg har brug for at gå for mig selv, når jeg skal arbejde koncentreret og når jeg blot skal nyde stilheden.

opslagstavle

I den ene ende af rummet har jeg den fineste opslagstavle. Den bruger jeg til flotte kort, billeder der betyder lidt ekstra og invitationer/brochurer fra events, som jeg har været rigtig glad for at deltage i. Det er en opslagstavle, som jeg bliver rigtig glad af at kigge på. Lige for tiden hænger der et par billeder af min farmor, søster og min mand. Der hænger også et fint julekort fra K.L. Berger samt invitationen fra vores bryllup. Helt i siden hænger også det fine lyserøde slør jeg havde på til mit polterabend og det billige slør jeg havde på til brylluppet under brudevalsen. Der hænger altså nogle ting, som betyder noget for mig, som gør mig stolt og som får mig til at tænke på nogle rigtig gode minder.

 

I den ene ende af mit skrivebord er alle mine notesbøger og mange skrive- og tegneredskaber samlet. Jeg er utrolig kreativ, og bruger rigtig mange timer på at være kreativ, så derfor er det også vigtigt for mig, at mine ting er let tilgængelige, samtidig med at de ser indbydende ud. Hvis det hele ligger gemt væk, har jeg, desværre, en tendens til ikke at bruge dem. Derfor fandt jeg nogle fine krukker til skriveredskaberne og har brugt lidt ekstra penge på at finde nogle lækre notesbøger.

På den sidste del af mit skrivebord er der plads til alt mit rod. Mine blomster, min skrivebordslampe, min printer og alle mine papirer. Mit skrivebord er 2 meter langt, så derfor er der også plads til, at jeg kan rode rigtig meget. Men det er faktisk rigtig rart – mens jeg har haft eksamensperioder, har det været skønt, at der har været plads til at alle bøger har kunnet være åbne, at jeg har kunnet have alle de forskellige papirer ved mig, og samtidig sidde og skrive ved min computer. Og når der ikke er eksamensperiode, er der bare plads til, at jeg kan have en hel masse projekter igang på samme tid.

Mit absolutte favoritsted i mit bibliotek er, og har altid været, min lænestol. Derfra har jeg udsigt til hele rummet, alle bøgerne, jeg kan holde øje med hvad der sker i resten af huset og jeg får det naturlig lysindfald fra vinduet. Det er et rigtig skønt sted, og det er også et sted, hvor jeg bruger rigtig meget tid. Jeg har læst utallige bøger i den, strikket et par halstørklæder og forsøgt at hækle. Det er mit ultimative afslapningssted.

Så – mit bibliotek er mit frirum. Og jeg nyder sådan at dele det med jer, så jeg tænkte, at det nu var længe siden i havde fået en opdatering på mit rum, så det var ved at være tid.

Hvor er jeres frirum?

Måske du også kan lide...

5 kommentarer

  1. Sikke et utroligt fint sted. jeg glæder mig også til engang at få et lidt større sted, hvor der er plads til et bibliotek 🙂

    1. Tak skal du have, jeg er også rigtig glad for det.

      Jeg kan godt forstå du glæder dig! Det er rigtig skønt at have et sted at have det hele samlet, og kunne nyde det.

  2. Jeg ELSKER dit hjemmebibliotek. Det ser simpelthen så vidunderligtog afslappende ud, og det må være så dejligt at have et rum med plads til at det hele kan stå fremme. Kender alt for godt det der med, at hvis tingene er gemt væk, så bliver de ikke brugt.

  3. Det må være SÅ fantastisk med et hjemme bibliotek, der er så fint som dit! Jeg har mine store bogreoler i stuen, og ca fem rumdelere i soveværelset fyldt med bøger, men en dag (når vi engang flytter så) skal jeg helt klart have mit eget lille hyggelige hjemme bibliotek J.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *