“Den sidste gode mand” af A.J. Kazinski

Titel: Den sidste gode mand
Forfatter(e): A.J. Kazinski
Serie: Niels Bentzon #1
Sideantal: 520 sider
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesår: 2010
Bedømmelse: 5 ud af 5 stjerner

“Folk dør hele tiden. Oftest på hospitaler. Derfor var planen genial. Enkel, næsten banal.”
Således starter denne prisvindende, danske krimi-roman der er blevet solgt til udgivelse i det meste af verden. Politimanden Niels Bentzon er på jagt efter en seriemorder der, med afsæt i en gammel, jødisk myte om 36 retfærdige mennesker på jorden, har udset sig de ‘gode’ som ofre. Men hvem fortjener betegnelsen ‘et godt menneske’? Snart indser Niels Bentzon at han står over for en usædvanlig morder med en guddommelig plan. Spørgsmålet er om det er for sent.

Efter lang tids pause fra læsning, kunne jeg pludselig en dag mærke, at jeg trængte til en god krimi – en der kunne fange mig fra starten, og som jeg var nødt til at læse færdig med det samme. Derfor tog jeg, efter anbefaling fra min svigermor, denne bog op, og begyndte på første side. Og hold nu op! Det var præcis hvad jeg havde brug for. Fra første side var jeg fanget, og jeg kunne ikke stoppe, før end jeg havde læst det sidste ord på den sidste side.

A.J. Kazinski har skrevet en roman, der rummer så meget mere end bare et mord der skal opklares. Der er noget psykologisk og noget logik inde over, som jeg ikke kan beskrive. Det fungerer bare virkelig godt, og de to ting harmonerer hinanden så godt. Og det er nok en af de ting der gjorde, at jeg ikke kunne slippe den igen.

Niels Bentzon er, meget usædvanligt, ikke en kriminalbetjent, men derimod en gidselforhandler – og hans rejse i denne bog er beskrevet, så man får en medfølelse for ham. Jeg sad konstant og havde lyst til at give ham et kram og fortælle ham, at det hele nok skulle gå. Kazinski har altså fået beskrevet en karakter med så meget i sig, at man virkelig kan fornemme ham.

Hannah, Leon og alle de andre, er lige så godt beskrevet. Under næsten samtlige dialoger, kunne jeg nærmest se dem alle sammen for mig. Jeg kunne se hvordan Hannah spærrede øjnene op, og hvordan Leon tog sig til hovedet. Det var virkelig fedt – og karaktererne gav mig hver især en masse gode grin.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg var glad for, at jeg havde den næste bog i serien liggende, for jeg var nødt til at fortsætte med det samme!

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *