“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

Titel: Den dag jeg glemmer
Forfatter(e): Adam Silvera
Serie: 
Sideantal: 319
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 2 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

img_20161108_163655

Det er svært for den 16-årige Aaron Soto at finde glæden ved livet igen efter faderens selvmord, men med støtte fra kæresten Genevieve og hans hårdtarbejdende mor er han langsomt ved at finde den igen. Men sorg og arret på hans håndled forhindrer ham i helt at glemme, hvad der skete. Da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas, og de begynder at bruge meget tid sammen. Det bemærker Aarons venner, og de er slet ikke begejstrede. Men Aaron kan ikke fornægte følelserne for Thomas, og i et desperat forsøg på at lukke ned for disse følelser, overvejer han at lade sig indlægge på Leteo Instituttet, der har fundet en metode til at ændre folks hukommelse. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Denne bog er virkelig blevet populær i blogger-miljøet. Jeg har læst så meget godt om den, specielt hos de udenlandske. Og alle de Booktubers jeg følger har rost den til skyerne. Bagsideteksten giver os små hints om noget som måske, måske ikke sker, hvilket virkelig gav mig blod på tanden til at komme igang.

Den dag jeg glemmer tager nogle virkelig fine emner op. Nogle emner som vi har brug for at tale om og nogle emner, der somme tider kunne være ønskværdige fandtes. Og at bruge litteratur til dette er virkelig godt. Jeg tror det rammer langt flere end så meget andet vil – og det giver læseren mulighed for at tænke lidt mere over tingene, og at få nogle at kunne føle sig sammen med, så man ikke altid er alene.

I denne bog, mener jeg, dog bare, desværre, ikke at det fungerer. Jeg synes bogen bliver for kliché, for meget, for lidt og for ingenting. Jeg synes Adam Silvera virkelig begynder på nogle rigtig gode ting, det er bare lige som om, at de ikke bliver fuldført. Der mangler afslutning på mange ting – og så er der også nogle ting, som helt kunne have været undladt.

Jeg har det virkelig ærgerligt over at skulle sige, at jeg ikke kunne lide denne bog. Specielt fordi den er blevet hyped rigtig meget, men det er måske også noget af det der gør, at jeg føler mig skuffet. Den har ikke dét, som John Green, Jandy Nelson og Patrick Ness har i deres bøger. Den dag jeg glemmer mangler lige det sidste skub, for at være noget for mig.

Bogen var dog ganske fin at læse. Jeg kunne som oftest følge Aarons tankegang et godt stykke hen ad vejen og Thomas var jeg rigtig glad for. Genevieve forstod jeg aldrig helt, men det er måske heller ikke meningen. Bogen har også en mystik over sig, som jeg rigtig godt kunne lide idéen med.

Adam Silvera fik desværre bare ikke bogen til at fungere for mig.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *