“Ude af drift” af Lisa Owens

Titel: Ude af drift
Forfatter(e): Lisa Owens
Serie: 
Sideantal: 316
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesår: 2016
Bedømmelse: 1 ud af 5 stjerner

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

img_20161107_162258

Claire Flannery har sagt sit ensformige job op for at finde ud af, hvad hun vil med sit liv – kun for at opdage, at hun ikke aner, hvor hun skal begynde. Imens alle omkring hende lader til at have fundet deres hylde i tilværelsen, sander Claires hverdag til pinlige overspringshandlinger, cafébesøg og YouTube. Som månederne går føler hun sig mere og mere rådvild. For hvordan ved man egentlig, hvem man er, når man ikke kan besvare spørgsmålet “Hvad laver du?”

Jeg gik ind til denne bog med en forventing om at læse noget rigtig tøse-hyggeligt. Og det fik jeg også. Efter min mening er bogen fuld af tøse-hygge, tøse-fnidder og tøse-tanker. Det kan måske lyde lidt fordomsfuldt, men jeg mener bare – vores hovedperson er en ung kvinde, som ikke ved hvad hun skal gøre, ikke ved hvorfor hun gør som hun gør og overanalyserer alting.

Claire er ikke en karakter der, ifølge mig, er stærk nok til at bære titlen som hovedperson. Jeg synes der mangler noget mere i hendes liv – vi, som læsere, mangler at der sker noget. Heller ej synes jeg historien fungerer. Der er ikke noget i den som gør, at jeg som læser, havde en følelse af at vide mere eller ruskede rundt i mine følelser.

Jeg synes det er rigtig ærgerligt, for jeg er sikker på, at bogen her ville have potentiale, hvis man gav den muligheden. Jeg vil uden tvivl kunne se den som den næste bog, i samme stil som Sex and the city, Bridget Jones og Nynne. Den lever bare ikke helt op til den genre.

Bogen var desværre ikke noget for mig, jeg kedede mig, og det er somme tider hvad der sker – og jeg kan have lidt svært ved at sætte fingeren på, hvad det præcist var der gjorde, at den bare slet ikke var mig.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *