Projekt bibliotek #2 – det færdige resultat

Åh, hvor har jeg ventet længe på, at biblioteket skulle stå færdigt. Det har egentlig ikke taget min mand lang tid at lave, faktisk kun en uge, men lige siden vi købte huset, har jeg gået og drømt om det. Nu er det endelig sket. Biblioteket er færdig, og jeg er så klar til at tage jer med på en lille rundtur.

img_20161024_131202

Til venstre for døren kommer først mit lille citrustræ, som allerede nu er begyndt at komme med små frugter. Det var et træ vi fik i bryllupsgave, så jeg er simpelthen så spændt på, hvornår den første frugt kan plukkes. Og efter træet begynder de smukkeste reoler. Jeg har fået lov til at købe præcis de reoler jeg ønskede mig, og de passer bare så fint ind i værelset. Og heldigvis, så er der plads til en masse bøger på dem endnu, så det er jo bare skønt.

img_20161024_131144

Oven på reolerne har min kære mand også fået den fine idé, at sætte små lamper op, som om aftenen lyser reolerne op. Det er simpelthen så fint og giver det hyggeligste lys. Samtidig er de små lamper i kobber, som passer med loftlampens stil også.

img_20161024_131127

Lige ved siden af reolerne står min elskede lænestol. Det giver mig et rigtig hyggehjørne, hvor jeg kan sidde og læse og kigge på alle mine bøger. Det passer bare så fint sammen og giver en rigtig hjemmehyggestemning, som jeg på ingen måde ville være foruden. Jeg kan slappe fuldstændig af når jeg sidder i stolen, og det er simpelthen så vigtigt for mig.

img_20161024_131108

Ved siden af min lænestol, begynder skrivebordet. Min søde mand har været så sød at fikse sammen, så mit skrivebord er 2 meter langt. Det er så lækkert med masser af plads og muligheder for at kunne rode. Specielt som studerende er det altså bare rart at kunne have flere studiebøger åbne på samme tid, uden at de skal ligge oven i hinanden.

img_20161024_131037

Til sidst, inden vi er tilbage ved døren (som ikke helt er sat op endnu), har vi min opslagstavle. Det er et rivenet, der blot er blevet hængt op på væggen, og det giver en rigtig fed og rustik stil, som jeg synes passer så fint ind på værelset. Og så er det virkelig lækkert, at det er en stor opslagstavle, hvor der kan være en masse ting på. Det betyder at jeg ikke behøves begrænse mig – hvilket jeg er virkelig dårlig til, så det er jo helt perfekt!

Jeg elsker mit nye rum. Jeg elsker at der er plads til det hele, at det er blevet så fint, og at der bare ikke mangler noget. Jeg nyder at sidde herinde – både ved skrivebordet og i lænestolen. Og så håber jeg at i nød at få en lille rundvisning!

Måske du også kan lide...

23 kommentarer

    1. Ih, jeg har virkelig intet imod hvis du er misundelig! Jeg er virkelig selv så imponeret over hvor hyggelig og fint det er blevet. Jeg har allerede brugt en hel masse timer derinde, og glæder mig kun til at bruge endnu flere!

  1. Åh ja hvor er det fedt!!! Er slet ikke misundelig (host host). Elsker de lyse farver og lækre imødekommende følelse. Glæder mig til at se det live en dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *