“Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)” af Jonas Jonasson

Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) af Jonas Jonasson, 299 sider, Modtryk, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som retteligt burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøvkedeligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.
Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.

Dette er ikke Jonas Jonassons første bog. Han har fået meget ros, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville møde ham på et tidspunkt. Det er ikke blevet til noget før end nu – men her er den så! Jeg er startet ud med denne bog om en præst, en receptionist og en morder. Allerede her starter komikken lidt, ikke?

Vi har at gøre med en bog, som er fuld af humor og sjove indslag. Karaktererne i sig selv er så unikke, klumsede og fulde af “gode” (og læg her mærke til gåseøjnene) idéer. Disse gode idéer gør deres fælles liv helt tosset – og man kan, som læser, blive helt rundt på gulvet, på den gode måde, over alle de ting, de har gang i.

Receptionisten, Per Persson, er en meget stille og indadvendt type. Igennem hans baggrundshistorie får vi også snerten af, at han måske endda ikke helt har sluppet farfarens fiasko. På samme måde med præsten – hun har stadig en vis vrede over farens meget ukærlige måde at være over for hende på. Og Morder-Anders… Ja, han er bare Morder-Anders. Det er en helt perfekt trio, på den helt koksede måde. De er på én og samme tid det perfekte og værste makkerpar.

Jonas Jonasson har skrevet en hylemorsom bog, hvor man er sikret et grin eller hundrede. Den er så fuld af humor, at jeg næsten har lyst til at sætte mig ned og læse den igen, bare for at få oplevelsen. Jonasson har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Selve handlingen vil jeg ikke lægge så meget i. Det er en rigtig fin historie, men jeg mener ikke, at den er meget mere end det. Jeg kunne godt have brugt en smule mere spænding, da den til tider godt kunne være lidt ensformig. Meget af humoren tog dog lidt af kedsomheden – men lidt var der altså.

Det er helt klart ikke den sidste bog jeg læser af Jonasson. Er der lige så meget humor i de andre bøger, så skal de altså også hjem til mig! Jeg kan virkelig ikke komme mig over Jonassons skrivestil. Det er ikke en stil jeg er stødt på førhen – og det er nok også noget af det, der er med til at gøre historien helt unik.

Måske du også kan lide...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *