“Iskold død” af Bernard Minier

Iskold død af Bernard Minier, 588 sider, Lindhardt og Ringhof, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kratstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af.

Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtigt klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan umuligt være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord…

I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjergland folder en mørk historie sig ud.

En krimi hvor ordet ‘død’ indgår i titlen, vi møder en død hest som det første og bogens omslag har blodpletter. Kan det egentlig blive mere spændende? Det var i hvert fald min tanke om bogen.

Bogen starter meget langsomt og forvirrende ud. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg flere gange overvejede, at lægge bogen fra mig. Jeg havde meget svært ved at fange stemningen – og jeg havde svært ved at følge med i alle de ting der skete. Det skyldes ikke, at der sker mange ting på én gang, men fordi det, for mig, var skrevet på en meget forvirrende måde.

Hele plottet med krimi-delen og den psykiatriske sikringsanstalt var noget der fangede mig. Jeg er vild med det psykologiske aspekt der er i bogen, fordi det giver læseren lidt mere, end bare den klassiske personbeskrivelse.

Selve handlingen er utrolig spændende. Der foregår en masse ting, og som læser prøver man tit og ofte at gætte med på, hvad der egentlig er sket, og hvem der kan have gjort det. Her er det bare rigtig ærgerligt, at det hele, for mig, også er meget langtrukkent. Bogen kunne i mine øjne godt have været kortere og på den måde mindre beskrivende.

Vores politikommissær er til tider meget typisk, mens han andre gange er helt rundforvirret. Det er en lidt sjov blanding, som jeg helt sikkert mener giver bogen lidt ekstra liv. Det fungerer rigtig godt.

Alt i alt er det en ganske okay bog. Handlingen er rigtig fin, dog lidt langtrukkent i det. Denne bog er mit første bekendtskab med Bernard Minier, så om dette blot er hans skrivestil skal jeg ikke kunne sige – og af samme grund vil jeg helt sikkert begive mig ud i den næste bog i serien, når den kommer på det danske marked.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *