“Faldet” af S. K. Tremayne

IMG_20160830_191844Titel: Faldet
Forfatter(e): S. K. Tremayne
Serie: 
Sideantal: 363
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesår: 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Angus og Sarah Moorcroft lever et komfortabelt liv i London med dejligt hus og gode jobs. Men da deres ene tvillingedatter mister livet i en ulykke, smuldrer tilværelsen mellem hænderne på dem.
Snart står Angus uden arbejde, og han og Sarah ser ingen anden udvej end at forlade byen til fordel for et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø, som Angus har arvet. Her håber de at kunne genopbygge tilværelsen for deres lille familie – og måske redde det ægteskab, der er tæt på at bryde sammen.
Efterhånden som vinteren nærmer sig, står det imidlertid klart, at noget er helt galt. Deres overlevende datter udviser mere og mere foruroligende adfærd, og langsomt sniger tvivlen sig ind på Sarah, for hvordan kan de være helt sikre på, hvilken af deres enæggede tvillingedøtre, der omkom? Og hvad skete der egentlig den dag, ulykken fandt sted?
Mens sprækkerne i Angus og Sarahs ægteskab bliver stadig dybere, sætter vinteren for alvor ind, og snart er familien fanget i en veritabel dødedans

5udaf5

Denne bog er lige præcis hvad den lover den er – nemlig en psykologisk thriller. Den er fuld af mystik og uhygge, og det betyder altså, at man skal sikre sig, at der er mulighed for lidt ekstra lys – det havde jeg i hvert fald brug for.  Bogen fangede mig fra allerførste side, og det betyder så meget. Hvis jeg havde haft tiden til det, havde jeg nok læst det hele i én strækning, netop fordi den var så spændende.

Karakterene i bogen er så fine og helt perfekte til handlingen. Selvfølgelig er der nogle småting, som jeg satte spørgsmålstegn ved, men det tror jeg altid der vil være. Og måske netop disse spørgsmålstegn gjorde lidt ekstra for bogen?

Gennem min læsning af bogen, havde jeg nogle idéer om, hvad der nu skulle ske, og hvad bogen egentlig ville ende med. Og ingen af mine mange gæt gav pote. Slutningen overraskede mig fuldstændig, og hvor var det bare fedt. Jeg synes tit man efterhånden kan gætte sig til slutningen på en bog, og det behøver nødvendigvis ikke ødelægge noget, men så er det bare ekstra fedt, når man så er nede i bunden af den forkerte vej.

Jeg håber virkelig på at komme til at høre mere fra Tremayne, for han skriver virkelig godt! Jeg er helt blæst bagover af den stemning han skaber – og de følelser, som han vækker i mig. Og når alt bare lykkes, så er det virkelig godt. Det kan måske virke som en overreagering, men jeg er virkelig imponeret. Så imponeret, at jeg nu har brug for en dag eller to, til lige at tænke over det hele, inden jeg går videre til den næste.

Måske du også kan lide...

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *