“Er der en vej ud af helvede?” af Julie Duch Lauridsen

IMG_20160405_175929Er der en vej ud af helvede? af Julie Duch Lauridsen, 342 sider, Mellemgård, 2014

Denne bog er et eksemplar fra forfatteren.

Julie fik tidligt stillet diagnosen OCD, og som om det ikke var nok, fulgte en langvarig og svær depression, der endte med et selvmordsforsøg. Hendes liv som barn og teenager blev én lang kamp, hvor helt almindelige hverdagsproblemer kom til at føles som noget fuldstændig uoverskueligt. Det, der skulle være en glad ungdom med skole, familieliv og kærester, blev forvandlet til et tilsyneladende endeløst mareridt.
Med sin bog ønsker Julie at dele sine erfaringer med andre, der er eller har været i samme situation. Som psykisk syg føler man sig ensom og isoleret, men man er ikke alene, for der sidder masser rundtomkring med de samme følelser. Kun ved at få sat ord på smerten og få den meddelt til andre, kan man få brudt den onde cirkel og komme videre. Og at der er en vej ud af helvede, det ved Julie.

At være ensom, have en depression og mangle selvværd er noget jeg kender en del til. Jeg kender det fra min egen krop og også lidt fra min omgangskreds. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg på forhånd vidste, at dette ville være en svær bog at læse. Det er nogle hårde emner – og når det der er skrevet i bogen er virkelighed, synes jeg kun, at det gør det endnu sværere.

Julie har skrevet en fantastisk bog, som virkelig indeholder nogle barske sider. De barske sider er svære at komme igennem og jeg måtte selv tage en pause nogle gange, for simpelthen at tænke på noget andet. Og det er et godt tegn – for når man er nødt til det, så er der virkelig noget der rører én. Det er lidt ligesom hvis man læser en krimi og man bliver bange. Man er bare så opslugt og føler sig en del af hele historien, at det kan være svært at skelne mellem virkelighed og bog.

Udover at Julie skal have ros for den godt skrevne bog, skal hun også have ros for det mod det må have taget, at skrive bogen. Det kræver noget – nej, det kræver meget. Og det skal hun have et skulderklap for. Det er så vigtigt, at der findes sådanne bøger, for der sidder virkelig mange derude, som ikke helt er klar over, at de ikke er alene om deres smerter. Og der kan jeg kun forestille mig, at sådan en bog vil kunne hjælpe. Specielt fordi den ikke er skrevet, så man får ondt af Julie. Nej – den er mere med til at sætte alt i perspektiv og hjælpe en selv med at tænke over, hvad man egentlig selv kan gøre, for at få det bedre. Og dette også selvom man måske ikke fejler noget.

Jeg vil helt sikkert anbefale denne bog til alle. Jeg har en klar holdning om, at alle har godt af at læse litteratur som dette, da det, som sagt, sætter livet lidt i perspektiv. Man kan få hjælp, man kan føle sig som en del af noget større, og man kan se, at man ikke er alene om alt det, der ikke er særlig rart.

5

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *