“Berørte Katrine” af Kim Fupz Aakeson

IMG_20160508_210250

Berørte Katrine af Kim Fupz Aakeson, 109 sider, Gyldendal, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jeg prøvede at lave en liste med plusser og minusser. Minus var at jeg var 16. Goodbye ungdom. Minus var også at vi ikke var kærester, mig og Markus. Og stort minus at jeg ikke anede hvad jeg ville, de andre gik ligesom på gymnasiet og tænkte ting om fremtiden.

Katrine bor hjemme hos sin mor. Hun arbejder i Wienerbageren i centeret. Og hun er gravid med Markus.

Denne bog er en del af Gyldendals serie for unge – og som er store historier, kort fortalt. Og det må jeg give dem ret i. Det er en rigtig fin ungdomsbog, der er kort og overskuelig, så alle kan være med – og så er det en meget stor historie. Først var jeg ret skeptisk omkring, at en historie om en 16-årig, gravid pige skulle kunne fortælles på omkring 100 sider. Men det fungerede.

Sproget i bogen er let og ligetil – det betyder rigtig meget, når det nu er en bog for det yngre publikum. Det betyder, at man har lyst til at fortsætte med at læse, og ikke bliver stoppet, fordi sproget er for kompliceret. Jeg tror at vi alle kender til dén oplevelse – og den er bare ikke særlig god.

Selve emnet synes jeg er ret spændende. Jeg mindes ikke at have læst en bog med samme emne før, og derfor var det en anderledes, men bestemt god, oplevelse. En så ung gravid pige må have så mange tanker inde i hovedet, det er nok slet ikke til at forestille sig, men denne bog giver et godt billede af det. Den opfordrer ikke til at man selv skal stå i samme situation, men den virker bestemt heller ikke til at være skrevet for at skræmme – mere for at oplyse og underholde (hvis man da kan bruge det ord).

Jeg er meget imponeret over bogen – og jeg vil helt sikkert læse nogle flere i denne serie. Jeg synes det er så fint, at det er store historier, kort fortalt, for det giver mere overskuelighed – og lysten til liiiige at klemme den ind en aften, hvor man ikke har lyst til at begynde på den næste store roman.

4

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *