“Hvad floden bragte (Yaxhiri #1)” af Anne Lilmoes

Hvad floden bragte (Yaxhiri #1) af Anne Lilmoes, 189 sider, Høst & Søn, 1993

Hun var et sært barn, Yaxhiri fra Lindegården. Der var ingen, der vidste, hvor hun kom fra. Og ingen der forstod, hvorfor hun talte så meget om stjernerne.

Yaxhiri var anderledes. Hun kunne ikke bare følge de regler og traditioner, som folkene i bygden havde levet efter i generationer. Hun kunne ikke lade være med at stille foruroligende spørgsmål.

Og da hun så til og med forelsker sig i Zacharias, Zacharias fra Sletterne, overskrider hun alle grænser.

Men det kommer til at ændre livet for dem alle…

Denne bog (og faktisk også resten af serien) har jeg haft stående på min bogreol i rigtig mange år efterhånden. Jeg kan huske at jeg fik serien i fødselsdagsgave af min oldemor (tror jeg nok) og jeg har efterhånden læst den et par gange. Jeg har dog aldrig før, end nu, læst den med anmelder-øjne – og heller ej, mens jeg har kunnet forstå al billedsproget i bogen.

Vi møder Yaxhiri, der slet ikke passer ind i det samfund, hun er kommet til. Selvom hendes far elsker hende højere end noget andet, er det ikke nok til, at hun kan komme til også at blive elsket af andre, Det betyder at hun må flygte – flygte til et andet sted, hvor hun kan være sig selv.
Det er muligvis en problemstilling mange kender til – at man ikke passer ind og ikke kan være sig selv. Jeg kender det i hvert fald – og jeg kan på nogle punkter også sætte mig ind i de forfærdeligt triste følelser hun får.

De andre gange jeg har læst bogen, har jeg været fuldstændig opslugt og ude af stand til at finde nogen fejl i den. Men denne gang kom der andre øjne på. Jeg synes pludselig den er forvirrende og springer alt for meget rundt mellem personerne. Jeg har svært ved at følge med i hvad der sker.
Men på trods af dette, synes jeg at handlingen er smadder fin. Det er et godt univers Anne Lilmoes har skabt, og jeg føler ikke der mangler noget.

Slutningen på denne bog gjorde, at jeg helt sikkert vil læse den næste bog – og gerne snart. Den ender med en åben slutning, og jeg føler at jeg er nødt til at have afklaret hvad der nu skal ske.

Så alt i alt synes jeg det er en ganske fin bog – specielt når jeg nu tænker på, at jeg normalt ikke er så god til fantasy-genren.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *