“Lad mig tage din hånd” af Tove Alsterdal

Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal, 451 sider, Modtryk, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

En kold forårsnat styrter Charlie Eriksson ned fra en altan på 10. sal i Jakobsberg, en forstad til Stockholm. Hendes liv var et kaos af stoffer, kortvarige forhold og uopfyldte drømme, og politiet adskriver hendes død som selvmord.
Charlies søter, Helene, er arkitekt og lever et stilfærdigt liv med mand og børn. Hun har for længst gjort op med sin fortid: moren der forlod dem, faren der blev alkoholiseret, søsteren der ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi. Men da Helene finder ud af, at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, bliver hun nysgerrig.
I sin jagt på sandheden konfronteres Helene med en brutal del af Sydamerikas historie og kommer farligt tæt på skæbnesvangre hemmeligheder. Sporene leder tilbage til 1970’erne, hvor deres mor forelskede sig i en argentinsk flygtning og forsvandt.

Jeg havde aldrig før hørt eller læst noget af Tove Alsterdal, men da jeg så beskrivelsen til denne bog, var jeg nødt til at læse den. Jeg har altid været glad for krimier og elsker spændingen i dem.

Denne bog havde svært ved at fange mig til at begynde med. Den kedede mig ikke, men jeg følte heller ikke trangen til hele tiden at skulle læse mere. Jeg var altså lidt splittet omkring den, da jeg gik igang.

Vi følger en masse personer i bogen, som jeg synes godt kan være lidt forvirrende. Der er en del personer at skulle holde styr på. dog bliver det gjort lidt nemmere ved, at der kommet nyt kapitel ved hvert skift.
Desuden synes jeg der er en del sidehandlinger til den egentlige handling – og selvom alle disse har betydning for bogen, finder jeg det stadigt forvirrende.

Selvom disse forvirringer fandt sted, synes jeg rigtig godt om bogen. For da jeg først var kommet et godt stykke ind i den, blev jeg alligevel fanget og følte jeg skulle have mere. Det var bare ærgerligt, at det ikke kom fra starten.
Men Tove Alsterdal endte altså med at fange mig med denne bog, som nu står på en af mine øverste hylder, som tilhører de bøger, som jeg klart vil anbefale andre at læse.

Bogen er meget historisk – vi hører om Helene der, i sin jagt på at vide hvad hendes søster har haft gang i, ender i Buenos Aires og møder nogen af de personer, der i tidernes morgen gjorde hendes mors liv helt anderledes.
Jeg synes der er en rigtig fed kontrast mellem de to handlingsforløb, der gør at man ikke når at blive træt af at høre om én ting på noget tidspunkt.

Tove Alsterdal har altså skrevet en krimi, som bestemt er hver at læse. Det er ikke en hård krimi, jeg var ikke bange på noget tidspunkt, som jeg ellers godt kan være, men den var derimod rigtig hyggelig at læse.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af Tove Alsterdals værker; jeg ved at hun har udgivet en anden bog også, som jeg må se om jeg ikke kan få fingrene i.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *