“Udvalgt (Dæmondræberen #2)” af Louise Haiberg

Udvalgt (Dæmondræberen #2) af Louise Haiberg, 415 sider, Tellerup, 2014

Mit navn er Benjamin.

Jeg er nephilim … et blandingsbarn.

Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om et få et nogenlunde normalt liv.

I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu, og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.

Hans undergang bliver min frihed.

Jeg åbnede første side af denne bog med en følelse af glæde. Glæden over igen at møde Dominic og Syranthia. Åh, hvor jeg glædede mig til at læse meget mere om Himlen, Helvede og Dominic.

Vi møder Dominic igen, vi fortsætter med at høre om ham og om Syranthia. Og denne gang møder vi også Benjamin, et blandingsbarn. Vi stifter desuden også bekendtskab med en del andre nye personer, og så genser vi også de allerede kendte. Jeg synes det er en dejlig blanding af det man kender og noget nyt – vi springer ikke ud i en hel ny verden, eller sidder med følelsen af, at vi kun kender Dominic. Overgangen er bygget helt rigtigt op, for at jeg fortsat er fanget af historien.

Som i den første bog, manglede der en del kommaer, hvilket stadig irriterede mig. Desuden er der, desværre, også kommet en del taste-/trykfejl til denne bog, som også irriterede mit læseøje. Det ødelagde lidt af oplevelsen for mig. Men selve handlingen var jo, igen, fantastisk. Louise Haiberg har bygget bogen op om det her fantastiske univers, som man kun kan leve sig ind i.

Jeg kan næsten kun rose forfatteren for hendes værk, men alligevel er jeg dog nødt til at sige, at der mangler noget. Jeg mangler noget mere baggrundsviden om Benjamin, blandingsbarnet, og jeg mangler nogen flere detaljer om de andre blandingsbørn, som vi møder i bogen.

Men når det så er sagt, så er bogen jo fanastisk. Den er ikke på højde med den første, det vil jeg ikke lægge skjul på, men jeg er fortsat fan af Dominic og hele banden. Jeg er så facineret af det hele, og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, når mine øjenlåg bliver for tunge til, at jeg kan fortsætte læsningen.

Jeg skal have fat i 3. og sidste bind i denne serie, og det kan kun gå for langsomt! Jeg glæder mig sådan til at læse videre i historien og høre mere om denne her fantastisk Dominic (som jeg uden tvivl har et lille crush på).

Da jeg skulle bedømme denne bog, lå jeg mellem 3 og 4. Selvom jeg synes at bogen er helt fantastisk, er der alligevel nogle fejl og mangler, der trækker det ned for mig. Kan man give 3 stjerner med pil op? I så fald, er det hvad jeg gør. Og åh, hvor jeg glæder mig til at læse mere!

Måske du også kan lide...

3 kommentarer

  1. Tusind tak for anmeldelsen. Det glæder mig at du stadig hænger på. 😉
    Mht. blandingsbørnenes, så er der flere grunde til at jeg ikke går dybere ned i deres fortid end deres forbindelse til Dominic. Overordnet er de (på nær Benjamin) kun bipersoner, som er skrevet ind, fordi jeg skulle bruge dem. Årsagen til at jeg kun hinter til Benjamins forhistorie er af den simple grund, at "han" ikke ønskede at fortælle om den. Han havde alt for travlt med at være et problembarn. 😉
    Glæder mig til at høre, hvad du synes om det sidste bind. 😉

    Kh.

    Louise

  2. Hej Louise,

    Det kan du tro jeg gør. Og selvfølgelig er der grunde til det – og kan også sagtens se hvad du skriver.
    Jeg elsker Benjamins rolle som problembarn – og også hans sjove måde at være på! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *