“Den femte årstid (Malin Fors #5)” af Mons Kallentoft

Den femte årstid (Malin Fors #5) af Mons Kallentoft, 466 sider, People’s Press, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Maj måned viser sig fra sin mest omskiftelige side. Vinterens kulde forsøger stædigt at kvæle Linköpings spirende forårsvarme, da en børnefamilie trodser vejret og tager på skovtur. I skovens mosbund finder familien liget af en ung kvinde. Skræmmende velbevaret og mishandlet til uigenkendelighed.
Pigen i skoven leder med det samme kriminalkommisær Malin Fors’ tanker tilbage til en henlagt sag om en anden ung kvinde, som har martret Malin i årevis. Maria Murvall blev fundet i samme skov for flere år tilbage, voldtaget og brutalt mishandlet. Hun lever endnu, men i sin egen verden. Sidder indespærret på en psykiatrisk afdeling på Vadstena Hospital og stirrer ind i væggen.
Undervejs i efterforskningen møder Malin en psykolog fra Lund. Han har mere at fortælle. Det ser ud til, at de unge kvinder er brikker i en mere omfattende forbrydelse. Men hvad er det, der er så forfærdeligt, at ord ikke kan beskrive det? Det er en tørlagt, forelsket Malin Fors fast besluttet på at finde frem til, lige meget hvorhen det kan føre hende.

Jeg havde aldrig før hørt om hverken Mons Kallentoft eller Malin Fors. Men da forlaget sendte en mail ud med denne bog, lød den rigtig spændende, og jeg besluttede mig derfor at undersøge, om jeg var nødt til at læse serien hel – eller om jeg godt kunne læse denne bog alene. Det viste sig, at det kunne jeg godt – så jeg gik igang.

Det tog mig rigtig lang tid at komme igang med den – ikke fordi den bare lå på natbordet, men simpelthen fordi den var kedelig. Jeg synes det virker som om, at Mons Kallentoft blot hat puttet fyld-ord ind. Og det synes jeg er rigtig ærgerlig.

Da jeg kom igang med bogen, kom et godt stykke ind i den, fortsatte den desværre med ikke at spille for mig. Jeg brugte rigtig lang tid på den. Men jeg tror mest af alt, at det skyldes det skrevne sprog. For selve historien er super-fed – og denne Malin Fors virker som en rigtig spændende kvinde.

Selve historien i bogen er rigtig god. Jeg synes den er fangende – og netop denne var nok mest af alt med til, at jeg ikke følte trang til at lægge bogen fra mig. For jeg nød helt sikkert at læse historien og følge med i dette univers. Vi møder en masse personer, som på hver sin måde har nogen problemer – og at sætte dem sammen giver et rigtig godt spil!

Jeg er overrasket over, hvor nemt det var at fange sammenhængen mellem personerne, når man tænker på, at det er den 5. bog i serien. Jeg er rigtig glad for, at dette kunne lade sig gøre.

Men som sagt, så ødelagde det skrevne sprog rigtig meget for mig. Jeg havde rigtig svært ved at koncentrere mig om bogen og handlingen – og det er bare så ærgerligt. Men det trækker ned for mig – også selvom selve historien var super fin!

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *