“Straf” af Håkan Nesser og Paula Polanski

Straf af Håkan Nesser og Paula Polanski, 240 sider, Modtryk, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Max Schmeling, en forfatter i starten af 60’erne, får et brev fra Tibor Schittkowski, en døende skolekammerat, med en opfordring til at indfri taknemmelighedsgæld. Tibor har reddet Max’ liv to gange, og han har nu brug for hjælp. Hvad der skal ske, får Max først af vide senere. Først får han en levnedsbeskrivelse, som indbefatter en datter, Schittkowski aldrig har fået lov at møde, og mordet på en Carlos Fuentas. Berøringspunkterne mellem skolekammeraterne bliver flere og flere, gælden Schmeling skal betale tilbage viser sig at være en anden, end han troede, og han trækkes dybere og dybere ind i historien. Ikke meget er, som det ser ud til at være i denne gådefulde thriller, hvor livsveje krydses og afgørende valg træffes.

Jeg startede ud med at læse denne bog, og havde en forventning om, at dette “bare” var en krimi. Og denne forventning havde jeg egentlig også gennem hele bogen – det blev først ændret i løbet af de sidste 30 sider. Det betyder også, at da jeg startede op på den og kom igang, følte jeg ikke nogen spænding. Den var da ganske okay, men jeg manglede det der sus jeg får, når jeg normalt læser krimier. Men da slutningen så kom, og nu skal jeg jo passe på med at sige for meget, blev jeg fuldstændig blæst omkuld. Alle tankerne fløj rundt i hovedet på mig; “åh nej”, “hvad nu?” og “det kan da ikke ske!”. Det var en meget mærkelig (på den gode måde) oplevelse.

Vi møder Max Schmeling, som er forfatter, og hans kamp om at hjælpe den syge Tibor Schittkowski. De to har egentlig ikke et venskab, det virker i hvert fald ikke sådan, men alligevel vælger Max at hjælpe ham med hans forespørgsel. Jeg har virkelig svært ved at sige meget mere, uden at komme til at afsløre for meget.

Som sagt kedede bogen mig til at begynde med, men den drastiske ændring af bogen i slutningen, fik mig til at elske bogen. Jeg er så vild med den, og har allerede anbefalet den til alle mine krimi-venner. Den skal læses, det skal den bare.

Jeg er dog i tvivl om nogen ting – det er egentlig ikke bogens handling som sådan det drejer sig om, men mere forfatteren. Jeg kan ikke finde noget om det, og det er ved at drive mig til vanvid – på den gode måde. Jeg er virkelig nysgerrig omkring til alt det her – men det er så svært for mig at fortælle om, uden at ødelægge noget for jer. Så det er måske ikke helt tvivl – men mere nysgerrige spørgsmål.

Da jeg afsluttede bogen, sad jeg virkelig med en følelse af, at jeg var nødt til at snakke med nogen om den. Jeg var nødt til at få ytret mine følelser og jeg var nødt til at høre andres meninger. Og det var jo en smule svært, idet jeg færdiglæste den allerede 9. april, 8 dage inden bogen udkom. Men jeg måtte væbne mig med tålmodighed, og vente spændt på, at høre hvad andre mente.

Men selvom der var nogle småting med bogen, så havde jeg en vanvittig følelse i kroppen. Jeg kunne næsten ikke sætte ord på, hvor fantastisk det føltes inden i mig, jeg er kæmpe fan. Denne genre rammer mig lige i hjertet, hele bogen rammer mig i hjertet. Åh, jeg vil have mere! Jeg har virkelig svært ved at beskrive min begejstring for denne bog. Men jeg har forsøgt – og jeg håber virkelig, at jeg har inspireret nogen til at læse den også.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *