“Vandets vogter” af Emmi Itäranta

Vandets vogter af Emmi Itäranta, 312 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

“Vandets vogter” foregår i en skræmmende fremtidsverde: Alle ressourcer er meget knappe, og stort set al det tekniske viden, vi har nu, er gået tabt. Den globale opvarmning er endt med katastrofale oversvømmelser, og flere oliekrige har udslettet en stor del af verden, vi kender i dag. Efter det kom Tusmørkets Århundrede, og lige siden har menneskeheden kæmpet en hård overlevelseskamp med mangel på alt – ikke mindst den allervigtigste næringskilde: vand.

I denne bog møder vi Noria og hendes forældre, der lever i en fremtidig verden. Vi følger Noria gennem hendes kamp på at forstå – og ændre – på den måde, verden fungerer på.

Bogen er ikke ret lang – blot 300 sider, og der er derfor brug for, at bogen kommer igang hurtigst muligt og at handlingen fanger én. Men det er desværre ikke tilfældet for denne. Den kommer rigtig sent i gang, og jeg følte at det, netop på grund af det, var rigtig svært at holde fokus på bogen, og at blive ved med at læse videre. Og det er rigtig synd, da den sidste del af bogen er rigtig fin.

Det betød også for mig, at denne bog tog en del tid at læse – specielt når man tænker på længden af den. Og det er altså også rigtig ærgerligt, da jeg måske tror, at jeg ville have fået mere ud af bogen, hvis jeg ikke havde brugt så lang tid på at læse den.

Helt generelt set, er det dog en rigtig fin fortælling. Emmi Itäranta har skrevet en rigtig fin fantasy-historie, hvor universet er helt specielt, for vi får ikke så meget af vide. Det er faktisk meget begrænset det hele – men det er smadder spændende at opleve, hvordan denne unge pige/kvinde går fra barn til voksen, gennem hendes rejse i livet. Hun oplever måske ikke så mange problemer, som man vil kunne sætte sig ind i, men alligevel kan man sagtens mærke, hvordan hun kæmper med nogle ting.

Det er helt sikkert, at jeg vil anbefale denne bog til unge mennesker, der har brug for en pause fra livets travle sager – for det tror jeg, at bogen ville være rigtig god til.

Alt i alt, synes jeg det er en hyggelig bog – den kommer bare lidt sent igang. Og det trækker desværre ned i bedømmelsen for mit vedkommende, for det irriterer mig lidt. Men jeg vil anbefale den til unge mennesker – det er der slet ingen tvivl om. Den er rigtig fin – og jeg føler faktisk, at jeg har lyst til at høre, hvordan det er gået Noria fremadrettet.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *