“Som stjerner på himlen” af Jennifer Niven

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven, 397 sider, Alvilda, 2015

Finch er fascineret af døden. Men han eder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene till, at hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.
Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende.
Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem.
Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Jeg har længe villet læse denne bog – den har været ret hypet og mit lokale bibliotek har haft den på venteliste. Da jeg endelig fik fat i den var jeg glad og parat til at læse denne smukke historie. Og jeg siger smuk, fordi at man allerede på bagsideteksten kan fornemme, hvordan disse to unge mennesker, lever hver deres kaos-liv og alligevel formår at hjælpe hinanden.

“Problemet er, at de fleste mennesker glemmer, at det er de små ting, der tæller. Alle har så travlt med at vente på Ventestedet. Hvis vi indimellem standsede op og huskede på, at der findes et sted som Purina Tower, ville vi alle sammen være lykkeligere.”

 Jeg blev fascineret af den måde, hvorpå Violet og Finch lever og hjælper hinanden. De er 2 helt forskellige mennesker, med hver deres problemer, som let bliver skjult i dagligdagen. Deres skæbner er ikke urealistiske, og vil begge være at finde i nutidens samfund. Det er noget af det, som jeg synes er fedt ved Jennifer Niven.

Mens jeg læste bogen, læste jeg også et interview med hende på Rikkes blog, hvor hun netop fortæller, at det er problemer fra dagligdagen, som ofte er gået hen og blevet et tabu. Måske er hendes hensigt at lægge vægt på disse problemer, få dem frem i lyset og sætte fokus på, at man ikke er alene. Det synes jeg er en fantastisk smuk tanke.

“Han er lige præcis den jeg gerne vil være, og det, jeg gerne vil have stående på min gravsten: Ham, Violet Markey elsker.”

Jeg er fuldstændig fortabt i Finch. Han virker som den sødeste unge mand, som man virkelig kun kan elsker. Man får næsten ondt af ham, faktisk. Han lærte mig noget, jeg kan se mig selv i ham på nogle punkter. Jeg har lært, at man ikke behøver at tilgive. Og Violet har også lært mig noget – hende føler jeg ikke, jeg skabte samme bånd med, men alligevel lærte hun mig, at man ikke behøves at glemme.

Efter at have læst denne bog, er jeg blevet kæmpe fan af Jennifer Niven – og jeg er blevet kæmpe fan af “Som stjerner på himlen”. Læs den, læs den, læs den
.

t kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
– Lewis B. Smede
Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
– Lewis B. Smedes Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
– Lewis B. Smedes
– Lewis B. Smedes

Måske du også kan lide...

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *