“Soulprinsen” af Fredrik Brounéus

Soulprinsen af Fredrik Brounéus, 259 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

En nat bliver den 18-årige George vækket af en banken på døren, og udenfor står hans nyligt afdøde bedstefar. Han er kommet for at overdrage en livsvigtig opgave til George.
Fra det tidspunkt er intet som før. Pludselig dukker der også en tibetansk munk op, Tenzin, som siger, at han skal guide George på rette spor og hjælpe ham mod hans fjender. Sammen med Tenzin og veninden Kaisa hvirvles han ind i en hæsblæsende jagt efter noget, der skal redde alle sjæle i verden – ja, faktisk hele jordkloden.

Men hvorfor er det netop George, der er valgt til at løse opgaven? Hvad er det, George ikke ved om sig selv, og hvem er hans fjender?

Følg George på denne forrygende rejse, der får ham til at se med helt nye øjne på livet og døden, efterhånden som han får de overraskende svar.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg havde lidt problemer med denne bog, allerede inden jeg gik igang med den. Jeg så på titlen og coveret, og var egentlig overbevist om, at den ikke var noget for mig. Jeg havde derfor ret svært ved at få åbnet den og begynde at læse – men da jeg først kom igang, var det faktisk ikke et problem. Men jeg synes dog stadig, at titlen er en smule mystisk. Den lyder ikke spændende – nok mere som en biografi af en kunstner måske.

Vi møder den unge George, som skal på lidt af en rejse. Han virker virkelig sød og man kommer ret nemt til at holde af ham som hovedperson. Det synes jeg er et super fedt plus, da en bog ellers godt kan blive en smule langtrukken. Men George kunne få et smil frem på mine læber, og det var rart.

Selvom vi egentlig får af vide, at George er 18, havde jeg somme tider problemer med at huske på det. Jeg kunne godt få fornemmelsen af, at han var en del yngre. Men det gør egentlig ikke så meget, da det er en YA-bog – og så appellerer den jo derfor meget nemmere til den yngre del af den aldersgruppe.

Jeg havde indimellem problemer med at opfange, hvad der egentlig skete i bogen. Ikke fordi jeg var helt tabt, men jeg skulle lige have nogle ting på det rene. Men der har forfatteren alligevel været god til lige at ligge et par hints ud, så man kom med på sporet igen.

Det er en sød og sjov ungdomsbog, som jeg helt sikker mener, at drenge ville få mest ud af. Der sker en hel masse i den og der er nogle ret sjove passager indimellem. Det er helt sikkert en god, men anderledes ungdomsbog.

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *