Søndagstanker #2: Dem som vi alle kender

IMG_20160613_194425Der er de bøger, som vi selv har læst, men som ikke er så populære. Så er der de bøger som vi selv har læst, men som også alle andre har læst – og elsket, selvom vi ikke kan lide dem. Og så er der de bøger, som er læst og elsket af næsten alle. Hvordan? Hvad er det bøgerne kan, som gør, at alle som læser dem bliver rørt på den ene eller den anden måde? Jeg synes det er et svært spørgsmål.

Jeg har dog en teori – og den teori er, at de bøger som vi alle har læst og elsker, har en helt anden tilgang til de følelser, som vi allesammen kender. Enten kan vi sætte os ind i det, og virkelig forstå de følelser der kommer til udtryk – eller også er netop disse følelser så nye og spændende, at vi ikke kan slippe dem igen.

Mig før dig af Jojo Moyes har kæmpe store følelser i sig. Men udover de store følelser, så er der også nogle dilemmaer, som virkelig kan sætte nogle diskussioner igang. Personligt havde jeg nogle ret interessante diskussioner med min familie – og det var ret spændende, fordi det handler om etik. Og samtidig, fik jeg et helt andet syn på meget af det, ved netop at have læst denne bog.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins indeholder følelser, som de fleste af os kan sætte os ind i. Det er følelser, som vi kender og højst sandsynligt har mødt – og så alligevel på et lidt højere niveau, end hvad virkligheden er. Men det gør os ikke noget, fordi det hele er så fantastisk.

En flænge i himlen af John Green var, for mig, oplysende og helt fantastisk. Det var et emne, som jeg ikke kendte til, og jeg kunne derfor ikke sætte mig ind i meget andet end kærligheden. Og det gjorde det spændende for mig – det var nyt, interessant og alligevel så genkendeligt.

Harry Potter af J.K. Rowling kender vi alle. Og min teori er, at serien indeholder alt, hvad der er værd at læse om, at det sjældent kan gå galt. Her har jeg dog også en anden teori der siger, at serien er så populær og hypet, at det næsten er svært, ikke at kunne lide den, fordi det hele på en eller anden måde bliver tvunget ned over hovedet på de nye læsere. “Du skal læse den her, for den er bare helt fantastisk!” siger hele omgangskredsen. Du læser den, synes egentlig ikke den er god – men kan du sige det, når alle siger det andet? Jeg ved det ikke, men kan det virkelig passe, at så stor en del af jordens befolkning elsker serien så meget?

Så hvad så? Man kan altid stille sig og have et kritisk blik på tingene. Skal vi have det. Skal vi undgå de bøger som alle andre elsker? Eller skal vi følge med og opdage vores kærlighed til bøgerne også. Hvad så hvis vi alle elsker de samme bøger – hvordan kommer vi frem til nogen andre bøger? Har de små, nyudgivne bøger nogen chance for at komme lige så højt op, og være kendt af os allesammen?

Måske du også kan lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *