“Sæt en vagtpost ud” af Harper Lee

Sæt en vagtpost ud af Harper Lee, 204 sider (e-bog), Lindhardt og Ringhof, 2015

Denne bog er et eksemplar fra Plusbog.

Femoghalvtreds år efter at Harper Lees eneste roman og udødelig klassiker “Dræb ikke en sangfugl” udkom, kommer der nu endelig en toer. “Sæt en vagtpost ud” foregår i midten af 1950’erne og 20 år efter “Dræb ikke en sangfugl”.

Den nu 26 år gamle Scout (Jean Louise Finch) er vendt hjem fra New York, for at besøge faren Atticus i den lille by Maycomb, Alabama, hvor hun voksede op. I en tid for racediskriminationen raser i USA, er Jean Louise tvunget til at kæmpe med politiske såvel som personlige problemer, idet hun forsøger at forstå sin fars holdning til samfundet og sine egne følelser omkring det sted, hun er født og opvokset.

I bogen møder vi Jean Louise Finch, som vi kender i forvejen. Hun er ikke en typisk pige, og det er noget af det, der er med til at gøre, at man elsker hende. Vi møder også Atticus, som jeg var helt betaget af i første bog – og så møder vi Atticus’ søster, som, mener jeg, er lidt af en heks.

Jeg glædede mig til, at læse meget mere om den lille familie og de venner, familien havde. Og der blev jeg desværre skuffet. Jem er der ikke, Calpunia møder vi kun kort og Dill er også væk. I stedet er der en masse nye mennesker, som åbenbart skulle have været en del af Jean Louises barndom, men som vi ikke hørte om i den første bog. Det synes jeg er ærgerligt, da man lidt forventer en fortsættelse.

Flere steder i bogen er der gentagelser fra den første bog. Dette kan selvfølgelig ikke undgås, idet “Sæt en vagtpost ud” sagtens kan læses alene. Men det irriterede mig, som tidligere læser af “Dræb ikke en sangfugl”. Desuden var der nogle steder i bogen, hvor det ikke rigtig stemmede overens med, hvad der stod i “Dræb ikke en sangfugl”. Om man havde lagt mærke til det, hvis der var gået et stykke tid imellem de to læsninger skal jeg ikke kunne sige.

Men egentlig var selve historien rigtig fin. Det var rart at se, at Jean Louise stadig var sig selv, og ikke havde ændret sig. Man kunne nemt mærke, hvordan hendes karakter trådte igennem og virkelig viste os, hvem der bestemte. Det var virkelig rart, alligevel at kunne genkende nogle af karaktererne. Atticus derimod, syntes jeg ikke var den samme. Jo, han var endnu den stærke og rolige faderfigur, men jeg synes, at der mangler noget ved ham. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er – måske er det Jem.

Jeg tvivler på, at denne bog bliver lige så stor som sin forgænger – men jeg tror nu alligevel, at den får en plads et sted. For historien er god, der er mange sjove øjeblikke i den og jeg kunne ikke lade være med, at smile flere steder.

Måske du også kan lide...

5 kommentarer

  1. Nu har jeg lige læst To Kill A Mokingbird og jeg kan ikke rigtig bestemme mig for om jeg skal læse Go Set A Watchman. Efter at have læst din anmeldelse har jeg bestemt mig for at jeg vil læse den, men nok ikke lige med det samme 🙂

  2. Det synes jeg helt bestemt lyder som en god idé – altså at vente lidt med det. Jeg er personligt lidt ærgerlig over, at der ikke gik længere tid imellem 🙂

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

  3. Hm. Jeg har afholdt mig fra at læse denne bog. Jeg vil egentligt meget gerne, men jeg er så nervøs for, at den bare er alt for forskellig. 🙂
    Det må blive engang i fremtiden, hvor jeg har fået god afstand til 'Dræb ikke en sangfugl'..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *